Børnetalsmanden taler i FN

Andre oprindelige folk kan blive inspireret af MIO's metoder, mener Aviâja Egede Lynge

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er i disse dage i New York
Offentliggjort

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er i disse dage i New York for at dele ud af sine erfaringer ved FN's Permanente Forum.

Hun mener, at andre oprindelige kan blive inspireret af MIO's metoder.

- Oprindelige folks samfund deler mange af de samme alvorlige problemer på børne- og ungeområdet. Jeg er her for at fortælle om, at MIO’s arbejdsmetode skaber en markant og nødvendig opmærksomhed om børns og unges vilkår i Grønland, siger Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

Børn kender deres liv bedst

MIO har igennem sine rejserapporter bragt alvorlige og ofte tabubelagte problemer frem i lyset. Det har skabt debat - og i vist omfang politisk handling.

Grundlæggende går MIO's metode ud på at lytte til børn og voksne, samt give deres anbefalinger videre.

- Børnene og familierne er dem, som kender deres liv bedst. Ved at tale med dem kommer deres egne løsningsforslag frem. Løsninger, som kan vise sig at være mere holdbare og bæredygtige, fordi de tager udgangspunkt i børnenes eget liv. Selv de familier, der har det sværest, véd, hvad de kunne tænke sig at forbedre i deres familieliv.

Store lokale forskelle

Dermed kan løsningerne også tilpasses de lokale forhold. For der kan være meget store forskelle, siger børnetalsmandens erfaringer. Hvad der være et tabu i en bygd, kan være et åbnet samtalemene i nabobygden.

Powered by Labrador CMS