Annonce
Børnetalsmanden: Se det fra barnets side
Lærernes fagforening IMAK kræver kurser i selvforsvar til lærerne, da chikane og vold er blevet hverdags kost for nogle lærere. Børnetalsmanden mener, at kommunerne bør træde til for at hjælpe voldsomme børn, da det formentlig er et råb om hjælp.
Læreres tøj der bliver flået i stykker og fysisk vold mellem børn giver masser af udfordringer for den enkelte lærer.
Annonce
Lærere kastes ud i et større ansvar, da vedkommende skal kontakte forældrene samtidig har lærerne pligt til at underrette kommunen om det ekstreme handlinger, som børn udøver.
Børnetalsmanden mener, at det er et krisetegn, at lærernes fagforening efterlyser selvforsvarskurser for at tackle voldsomme situationer på skolerne.
- Jeg forstår fuldt ud lærernes afmagt og frustration. Men jeg vil spørge: Hvorfor undersøger vi ikke årsagen til problemet og spørger, hvad børnenes handlinger er udtryk for? Spørger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.
- Pligt til at hjælpe børnene
Hun vil ikke tage stilling til, om selvforsvar eller et andet tiltag kunne være bedre. Hun opfordrer dog kraftigt kommunerne til at tage ansvar for de børn, som udøver chikane eller vold mod andre.
- Kommunerne har pligt til at behandle og hjælpe børn i sådan nogle situationer. Børnenes adfærd er i bund og grund deres tydeligste sprog for de ting, de endnu ikke har lært at udtrykke verbalt, siger Aviâja Egede Lynge.
Svigt kommer til udtryk på mange forskellige måder ifølge børnetalsmanden – blandt andet i form af vredesudbrud og aggressive handlinger. Måske er det børn, som kommer fra et hjem med psykisk vold og har lært, at den eneste måde at udtrykke sin frustrationer, usikkerhed og utryghed på, er ved aggressive handlinger, siger hun.
Supervision til lærerne
Stigende antal henvendelser om truende situationer har fået IMAK op på dupperne. Hvis problemet med børnenes hård adfærd skal løses, så bør der være en landsdækkende undersøgelse af børnenes trivsel, mener Aviâja Lynge Egede.
- Jeg støtter IMAK’s ønske om, at kommunerne må handle på dette problem. For mig at se, er dette et symptom på et større samfundsproblem: Børnenes adfærd er udtryk for mistrivsel, og at der er en eller anden form for svigt bag, siger Aviâja Egede Lynge.
Børnetalsmanden mener, at problemet først og fremmest må ses på med barnets øjne, for barnet er den mest sårbare part. Hun anbefaler både supervision til lærerne samt en styrkelse af den tidlige opsporing i stedet for at man fra skolens side venter på til "skaden er sket".
Udover at støtte lærerne i deres ønske om, at kommunerne reagerer, opfordrer hun til, at problemet undersøges og dokumenteres gennem en landsdækkende undersøgelse, så der skabes et overblik over omfanget.