Børn og unge
Børnetalsmand: Sæt fokus på årsagen af børns reaktioner
- Når et barn reagerer stærkt og voldsomt er ofte tegn på at barnet mistrives, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge. Det siger hun, efter lærernes organisaton vil kræve kurser i selvforsvar
Børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge opfordrer, at der skal fokuseres på de bagvedliggende årsager til barnets adfærd og på at hjælpe barnet.
Sådan opfordrer børnetalsmanden, efter lærerorganisationen Imak efterlyser selvforsvarskurser til at håndtere situationer med kraftigt udadreagerende børn på skolerne, da det er et stigende problem.
Børnetalsmanden genkender problematikken fra de mange samtaler, som børnerettighedsorganisationen MIO har haft med børn, der har henvendt sig til MIO.
Læs: Lærere vil kræve kurser i selvforsvar
Aviâja Egede Lynge siger, at der er tale om en meget vanskelig problematik, der ifølge hende er udtryk for både barnets og de voksnes afmagt.
- Vi har fra samtlige kommuner fået viden om, at problemet bliver værre og værre. Og fra samtalerne med børn ved vi, at de bærer på store problemer med blandt mangel på omsorg og nærhed, seksuelle overgreb eller andre alvorlige problemer, men også børn som ikke har lært grænser, selvom de har ret til det, siger Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.
Derfor håber hun, at der bliver etableret en landsdækkende kortlægning af, hvordan børnene har det både psysisk og mentalt.
- Barnet har ret til psykisk hjælp. Det er en ret, som barnet har ifølge artikel 39 i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, som Grønland har forpligtet sig til at leve op til. Børnenes adfærd er et råb om hjælp. Det er vores ansvar at give dem den hjælp, lyder det fra børnetalsmanden.