Børneråd: Vi vil høres

Nakuusa holdt topmøde i starten af november, hvor 29 børn deltog

Offentliggjort

- Børn skal lære deres rettigheder at kende, mens de er børn, så de har kendskab til dem, når de bliver voksne, og således kan man arbejde for, at der opnås en god barndom i Grønland.

Sådan lyder et af budskaberne fra Nakuusas topmøde for børn, der blev holdt i Kangerlussuaq fra 1. november til søndag 3. november.

Før de tog til Kangerlussuaq, holdt børnerådene formøder med udgangspunkt i skolernes rettighedsråd Nakuusaaqqats referater, og der drøftede børnerådene deres ideer og kom med forslag. Deres forslag blev fremlagt, drøftet og finpudset på topmødet.

Børnenes budslaber

Seks forslag blev udarbejdet og de vil blive præsenteret for politikere i hele landet den 20. november, hvor FNs Børnekonvention fylder 30 år.

- Vi håber at, vores forslag vil blive taget godt imod af de ansvarshavende Naalakkersuisut, og ikke bare bliver lagt i skuffen, udtaler Pipaluk J. Petersen fra Børnerådet.

Værdifuld proces

Børnetopmøde har udviklet sig til et vigtigt forum for børn fra hele landet, siger programchef for Unicef i Grønland, Sara Olsvig.

- Børn har ret til at blive hørt og være en del af det demokratiske samfund, også selvom de ikke direkte har stemmeret endnu. Derfor er den proces, Nakuusa gennemfører gennem hele året en meget værdifuld proces for hele landet, siger hun blandt andet i pressemeddelelsen.

Den 27. og 28. november holder Unicef sammen med Nakuusa en stor konference med fokus på Børnekonventionen og FNs Verdensmål om bæredygtig udvikling. Her vil Børnetopmødets resolution også blive fremlagt.

Powered by Labrador CMS