Borgmestre: Naalakkersuisut svigter
Kommunerne raser over det de kalder Naalakkersuisuts forsøg på en envejskommunikeret budgetlægningen.
På tværs af partifarver står landets borgmestre sammen om at afvise Naalakkersuisuts udspil til fordeling af byrderne mellem kommunerne og Selvstyret.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Borgmestrene oplyser, at Naalakkersuisut har sendt kommunerne et oplæg til, hvordan de økonomiske dispositioner skal være mellem kommunerne og selvstyret, vel at mærke uden forudgående forhandlinger. Kommunerne har dog i enighed afvist Naalakkersuisuts forsøg på en envejskommunikeret budgetlægning.
– Vi har afvist Naalakkersuisuts oplæg til kommunerne, og vi har gjort krav på at blive hørt! Lige nu arbejder jeg og mine borgmesterkolleger på at finde et tidspunkt, hvor vi kan mødes og drøfte, hvordan vi sammen kan stå i fælles front i forhold til vores ønsker og krav til finanslovsforslaget for 2020, for det er jo afgørende for, hvordan vores kommunale budgetlægning kommer til at se ud i sidste og afgørende ende, siger borgmester i Kujalleq Kommunia, Kiista P. Isaksen (S).
Du kan læse mere om borgmestrenes kritik i avisen Sermitsiaq: