Borgerne i Qeqqata Kommunia har talt, hvor 71 procent har sagt ja til en "skilsmisse" mellem Sisimiut og Maniitsoq.
Kommunen skal deles igen og det forventes at skulle ske i 2029, hvor den nye struktur bliver effektueret.
Borgerne i Qeqqata Kommunia har talt, hvor 71 procent har sagt ja til en "skilsmisse" mellem Sisimiut og Maniitsoq.
Kommunen skal deles igen og det forventes at skulle ske i 2029, hvor den nye struktur bliver effektueret.
- Nu skal vi sende vores afstemningsresultat til Naalakkersuisut og i den forbindelse forventer at holde møde med Naalakkersuisut om vores overvejelser om hvad, der videre skal ske. Men i sidste ende er det Inatsisartut, der skal træffe en beslutning om den nye kommunale struktur efter 2029.
- Jeg forventer at både Naalakkersuisut og Inatsisartut vil respektere det klare budskab fra borgerne i Qeqqata Kommunia og at vores kommune bliver delt, siger borgmester Malik Berthelsen (S).
Strukturkommission skal aflevere betænkning i 2026
Lige nu er der en strukturkommission, som alle borgmestre og Naalakkersuisut har godkendt i den politiske koordinationsgruppe. Kommissionen skal komme med indstilling til fremtidig byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og selvstyret og den nye fremtidige kommunestruktur efter 2029.
Indstillingerne som strukturkommissionen kommer med skal afleveres til Inatsisartut, kommunerne og Naalakkersuisut i 2026. Men det har ikke fået Qeqqata Kommunia til at vente med at se de anbefalinger som strukturkommissionen vil komme med.
- Det er rigtigt, at der foregår arbejde for ændring af den kommunale struktur, og grunden til at vi allerede nu har afviklet vores afstemning om kommunens fremtid, er at vi gerne vil have god tid til at forberede os forud for en eventuel deling af kommunen. Nu har vores borgere talt igennem deres afstemning og det er tydeligt, at borgerne ønsker at kommunen skal deles til to separate kommuner - og igen - det må respekteres, siger borgmester Malik Berthelsen (S) og han fortsætter:
Det bliver en skånsom skilsmisse
- Vi er en kommune i dag og i den indeværende valgperiode. Derfor skal vi selvfølgelig fortsætte vores arbejde i kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelserne frem til 2029. Men med det mandat vi har indhentet fra vores borgere i kommunen, skal vi også i gang med at forberede os til delingen, så den kan blive så skånsomt som muligt.
Der henviser borgmester Malik Berthelsen til at de godt er klar over, at det bliver dyrt for begge byer og deres bygder at realisere skilsmissen. Han henviser dog også til den tilfredshedsundersøgelse der har været, hvor en overvejende del af befolkningen mangler nærdemokrati og hurtigere kommunale sagsbehandlinger.
Samtidig henviser borgmesteren til redegørelsen over administrative driftsomkostninger ved tilbagevenden til den tidligere kommunale struktur som viser at Maniitsoq og bygder, ifølge beregningerne kommer til at miste en meget stor del af den økonomiske fundament ved at blive en selvstændig kommune igen.
- Jeg vil som borgmester gøre mit til for at delingen af kommunen sker så skånsomt som muligt. Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu har besluttet hvordan fremtiden skal formes, og at vi dermed også har mulighed for at forberede os inden delingen bliver realiseret, siger borgmesteren og fortsætter:
- Selvom vi bliver delt til to kommuner, så skal vi også se hvordan vi fremadrettet kan arbejde sammen. Eksempelvis kan vi ifølge min mening finde sammen om et overordnet samarbejde, hvor begge kommuner kan trække på personale som ikke direkte arbejder med borgersager, eksempelvis løn, HR og IT. Jeg er sikker på, at vi kan finde billigere løsninger ved at arbejde sammen og dermed gøre det billigere end de varslede meromkostninger ved en kommunal skilsmisse.
Opfordrer andre kommuner til at gøre det samme
Det er ikke kun i Qeqqata Kommunia, hvor borgerne er utilfredse med den manglende nærdemokrati og borgernær service. Borgmester Malik Berthelsen opfordrer til at kommunerne forbereder sig til den nye kommunale struktur efter 2029:
- Jeg mener at de øvrige kommuner, hvad enten det drejer sig om kommunale delinger, eller det drejer sig om ændringer i byrde og opgavefordelinger, så bør vi alle forberede os, da vi ved at delinger til flere kommuner vil betyde meromkostninger for de nye kommuner, og netop ved samarbejde kan vi arbejde målrettet for at de meromkostninger ikke bliver så voldsomme som den økonomiske redegørelse lægger op til, siger Malik Berthelsen.
En særlig hilsen til Kangaamiormiut og Atammimmiut
Hvis det var alene op til Kangaamiormiut og Atammimmiut alene, så skulle kommunen ikke deles, men fortsætte i den struktur den har i dag. I den forbindelse siger borgmesteren at han allerede under forberedelserne til afstemningen kunne mærke at borgere i Kangaamiut og Atammik er bekymrede over arbejdet med delingen:
- Jeg ved fra vores borgermøder, at især borgerne i Atammik og Kangaamiut er bekymrede for den udvikling og at de helst gerne vil fortsætte med den kommunestruktur vi har i dag. Jeg forstår godt at de er bekymrede, og jeg kan se på afstemningsresultatet at de er godt tilfredse med den nuværende struktur.
- Og selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke kan forholde mig til deres ønske om at forblive som en del af Sisimiut, så kan jeg i det mindste love at jeg gør mit til for at det bliver en skånsom skilsmisse som muligt, slutter borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S).