Borgerne er klar til valg
Rigsombuddet forudser, at der vil være flere borgere, der sætter deres kryds ved folketingsvalget tirsdag den 1. november. Borgerne, som Sermitsiaq.AG mødte på gaden er også klar til valg.
Der er nu fire dage til folketingsvalget og valgkampen er nået ind i slutspurten.
Det sidste ord ikke sagt endnu, men de fleste vælgere, som Sermitsiaq.AG har talt med fredag, er allerede klar til at sætte deres kryds ved valget tirsdag den 1. november.
Souschef ved Rigsombuddet, Morten Nornild, har tidligere udtalt til avisen AG, at han tror, at interessen for Folketingsvalget 2022 vil være stor, og at stemmeprocenten vil være over 50 procent.
Samme tendens gør sig gældende hos de vælgere Sermitsiaq.AG har talt med fredag.
Mange ved hvor krydset skal sættes
Vælgerne følger med og de fleste af de adspurgte er klar til at sætte deres kryds på tirsdag. Vælgerne er også opmærksomme på, at folketingskandidaterne er begyndt at benytte de sociale medier for at bringe deres budskaber og mærkesager ud.
- Jeg stemmer til Folketinget, for jeg synes det er min demokratiske pligt, siger Martin Kristiansen.
- Synes du, det er muligt for dig at finde de oplysninger du har brug for om valget og kandidaterne?
- Jeg følger mest med på Facebook. Og jeg har faktisk besluttet mig for at stemme på en anden end den, jeg plejer at stemme på. Jeg synes, at kandidaten Anna (Wangenheim, red.) gør det rigtig godt og kommer med klare budskaber via de sociale medier, så hende stemmer jeg på denne her gang, siger Martin Kristiansen.
- Jeg synes det er meget vigtigt, at jeg afgiver min stemme til alle slags valg, så selvfølgelig stemmer jeg til Folketinget. Der ligger min demokratiske ret. Jeg skal heller ikke være i tvivl om hvem jeg stemmer på til valget, siger Karen Marie Nathansen.
- Synes du, det er muligt for dig at finde de oplysninger du har brug for om valget og kandidaterne?
- Jeg følger ikke så meget med til de traditionelle vælgermøder denne her gang. Men jeg lægger mærke til, at kandidaterne benytter sig meget af de sociale medier som Facebook for at komme ud med deres budskaber. Jeg tænker, at det nok er en kommunikationsvej, som kandidaterne har valgt den her gang, og følger dermed på deres sider, siger hun.
- Jeg stemmer ikke til Folketinget, da jeg synes, at der er langt væk. Indflydelsen er nok meget lidt, og de grønlandske folketingsmedlemmers muligheder for at skabe forskel er meget begrænset. Det er min mening, siger Frederik Kristensen.
- Synes du, det er muligt for dig at finde de oplysninger du har brug for om valget og kandidaterne?
- Nej. Der er virkelig kort tid til valgkamp. Og jeg synes også, at kandidaterne starter med valgdebatter lidt sent, siger vælger Frederik Kristensen.
- Jeg stemmer til Folketinget. Det er også vigtigt, at jeg som vælger følger med i, hvad der sker i folketinget, siger Pia Marie Kleist.
- Synes du, det er muligt for dig at finde de oplysninger du har brug for om valget og kandidaterne?
- Nej, det synes jeg ikke. Men det er også fordi, jeg ikke har fulgt med i alle vælgermøderne denne omgang. Men når jeg finder emnerne interessante, så følger jeg med i debatterne, og kan selv finde de oplysninger, som jeg skulle have brug for, siger Pia Marie Kleist.