Blog: Sommerlejr i Qaanaaq startet

D. 12. juli tidligt om morgenen mødtes en gruppe mennesker fra tre kontinenter i Kastrup Lufthavn. Deres mission var at nå frem til Qaanaaq i det aller nordligste Grønland og dele ud af deres kunstneriske og sportslige talenter og interesser med byens børn og voksne i denne fjerntliggende by.

Turen fra København til Pituffik tog 5 timer. Vi fik at vide, at Air Greenlands piloter var nogle af de bedste i verden, da de er trænet og erfarne i at flyve i alt slags vejr. Nogle af de frivillige blev dog lidt bekymret, da vi først begyndte at gøre klar til landing, og landingshjulene var ude, og flyet så igen tog fart på og sted opad. Men skyerne lå tæt over basen, og det var ikke helt nemt at lande. At lande på Pituffik var ligesom at komme til en helt anden verden, hvor alle bar uniform, vi skulle vise diverse papirer for at få adgang mm. Men alle var utroligt hjælpsomme. Det dårlige vejr betød også at vores to flyvninger fra Pituffik til Qaanaaq blev udsat, hvilke skabte lidt problemer da det jo ikke var tanken at vi skulle opholde os på selve basen, men bare direkte videre. Men jeg hører at dette er en del af det at flyve i Grønland, hvor vejret bestemmer.

Vi fik lov at gå rundt på basen og se os omkring. Især for de danske og grønlandske frivillige, var det spændende at se Dundas fjeldet, da de på forhånd kendte historien om Dundas.

Om eftermiddagen lykkedes det endelig at få den ene helikopter afsted. Mange af os var med en helikopter for den aller første gang, og man kunne jo ikke ønske sig at denne tur skulle foregå et smukkere sted. Vi, der kom med den første helikopter, var så heldige også at se en hval fra luften. Derudover var der smukke fjelde, gletchere, krystalblåt vand med store isfjelde mv. Efter 45 minutter kunne vi se Qaanaaqs smukke farverige huse foran os. Da vi landede vidste vi, at vi var kommet til et ganske særligt sted, og vi kunne ikke vente med at udforske Qaanaaq.

Den anden gruppe frivillige nåede ikke frem onsdag, da det var blevet for sent. Men heldigvis hjalp Greenland Contractors med at skaffe indkvartering og mad, og ud på aftenen tog nogle ansatte fra basen dem med rundt på en køretur til radarstationerne og ikke mindst til Dundas, så de kunne opleve lidt af livet uden for basen. Gruppen kom heldigvis videre til Qaanaaq den næste og så begejstret fra helikopteren det flotte røde RAL skib ligge uden for byen. Vi vidste at der manglede mad på hylderne, desuden havde vi en masse remedier og t-shirts til børnene med på skibet, så det var dejligt at se, at skibet i tredje forsøg var nået frem.

I Qaanaaq har Avanersuup Atuarfia hjulpet os med blandt andet indkvartering på skolens kollegium.

Vi havde alle sammen hørt, at der ville være midnatssol i Qaanaaq, men var alligevel overrasket over hvor lyst det er midt om natten. Og vi havde aldrig forestillet os at sollyset og udsigten ville være så smuk, som den har vist sig at være. Mens jeg sidder og skriver dette, nyder jeg udsigten til det dybblå hav med flydende isbjerge foran smukke tinder med gletchere, der løber ned over. Stilheden er larmende og min sjæl bliver fyldt med fredfyldthed.

Vi var alle nok lidt chokeret over at se manglen på mad på hylderne, da vi jo ankom før første skib. Vi er så privilegeret at bo steder hvor vi ikke behøver at bekymre os om, om der er mad nok, og vi skulle alle lige omstille os for at kunne se hvilke måltider vi kunne lave ud fra det vi kunne købe. Vi nåede også hurtigt at blive trætte af risengrød, havregrød og ris. Men man må jo spise det der er, og der er hurtigt blevet fyldt mad på hylderne efter skibets ankomst. Vi har også bestilt en masse madvarer på forhånd, således at vi ikke skal bekymre os om at tage mad fra hylderne, som de lokale gerne ville have haft.

Efter at have gjort klar i nogle dage kunne vi lørdag endelig invitere hele byen til Cultural Night, hvor vi alle havde lavet mad fra vores hjemlande, medbragt snacks, billeder og flag, og byens indbyggere derfor kunne få et indtryk af hvem vi er. Der kom ca. 150 mennesker og det blev en fantastisk aften med store smil, masser af hilsener, store mængder mad og kage, trommedans, Inuit Games, stoledans, limbo og en masse grin og glæde. Så er vi i gang.

Søndag er vores ugentlige fridag. En lokal kvinde var så sød at tage os med på fem timers vandretur til den nærliggende gletcher. Turen var hård men helt ubeskrivelig smuk og det var dejligt endelig at få tid til at nyde naturen.

Mandag skulle børneaktiviteterne endelig starte kl. 12. ca. 75 børn valgte at tilbringe mandag med os. Selvom vi havde købt masser af spil, legetøj og kreative remedier i blandt andet Panduro Hobby, var vores kasser endnu ikke kommet af RAL skibet. Heldigvis havde vi fire kæmpe kasser Lego med. Derudover lavede vi en masse sport og lege både indendørs og udendørs. Det var helt fantastisk endelig at møde alle byens børn. Nogle er generte, lige når de kommer, men mange af børnene var bare søde, charmerende, smilende og tillidsfulde. Ud over de mange børn deltog også 20 voksne i legene, hvilket var rigtig dejligt, at det børnene elsker når de voksne engagerer sig.

Det er ubeskriveligt dejligt nu at gå gennem byens gader og møde smilende mennesker, børn, der nu kender en og vinker og hilser, og generelt den store gæstfrihed og hjælpsomhed vi har mødt i byen. Uden denne kunne lejren slet ikke blive til noget.

Onsdag kunne det hårdtarbejdende personale i Pilersuisoq og på lageret endelig meddele også at vores kasser var fremme. Dette betød at vi endelig kunne forære alle børn og unge dette års camp t-shirt med logo designet af Isaksen Design. Det er en kæmpe glæde at se børnenes smil og begejstring, når de indser at de får sådan en t-shirt gratis, men også bagefter, når man alle steder i byen ser store og små i samme smukke t-shirt.

Nu glæder vi os til at fortsætte sommeren heroppe og jeg ser frem til at fortælle jer meget mere om vores møde med Qaanaamiutterne og vores aktiviteter med både børn og voksne.