Bliv vaccineret mod influenza

Igen i år tilbyder Landslægeembedet gratis vaccination mod influenza til visse persongrupper som er i særlig risiko for komplikationer ved smitte med influenza.

Mæslingen har hærget i Europa, dog er sygdommen i Grønland et særsyn. Foto: Niall Carson
Offentliggjort

Årets vaccine er sammensat af de mest aktuelle stammer af de tre sæsoninfluenzavirus der cirkulerer globalt, her under H1N1, skriver landslægeembedet i en pressemeddelse.

- Vaccinens beskyttelse begynder at virke efter 2-3 uger efter vaccinationen og holder sædvanligvis 6-12 måneder. Beskyttelsesgraden er afhængig af at de virus-typer, der er i vaccinen stemmer overens med de virus-typer, der cirkulerer blandt befolkningen. Med andre ord kan man ikke beskytte sig imod alle typer af influenza virus. På baggrund af de indhøstede erfaringer med den nu overståede pandemi med influenza H1N1, sker der i år en justering af de persongrupper der tilbydes vaccination, skriver landslægeembedet.

Tilbud om gratis influenzavaccination gives til:

- Personer der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år og derover.

- Kronisk syge efter lægelig vurdering

- med kronisk lungesygdom

- med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)

- med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)

- med medfødt eller erhvervet immundefekt og dermed nedsat immunforsvar

- med svær overvægt (vejledende BMI>40)

- med påvirket vejrtrækning på grund af nedsat muskelkraft

- med kronisk lever- og nyresvigt

- med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.

? Alle gravide i 2. og 3. trimester.

? Husstandskontakter til patienter med svært nedsat immunforsvar kan i særlige tilfælde tilbydes vaccination.

Landslægeembeddet tilbyder også vaccination til borgere, som er uden for de grupper der tilbydes gratis vaccination, hvis de selv betaler.

Powered by Labrador CMS