Blev du snydt? Her er dine muligheder

Internettet er lidt af en jungle – og det er nemt at blive snydt, hvis man hopper på et godt tilbud.

LÆS OGSÅ

Falsk hjemmeside udnytter danskernes sympati for Grønland

Sermitsiaq kunne i sidste uge fortælle om webshoppen sostreneniviogaja.dk, der angiveligt sælger strikvarer med mønstre inspireret af den grønlandske kvindedragt.

I virkeligheden er hjemmesiden fremstillet med kunstig intelligens og billeder, som er stjålet fra forskellige medier på nettet – og der står ikke et seriøst firma bag.

Det er ren fup og fidus, som udelukkende har til formål at få kunderne til at købe varer, som slet ikke findes – og pengene går lige i lommen på skrupelløse bagmand.

- Heldigvis er man ikke helt tabt, hvis man er gået i fælden, for der er gode muligheder for at få pengene tilbage – især hvis man har betalt med kort og reagerer hurtigt, fortæller Malene Christensen, der er privatkundedirektør i Grønlandsbanken.

Banken kan hjælpe

- Vi kan ofte hjælpe, hvis der er en betaling på kontooversigten, der ikke stemmer – for eksempel at det er en betaling, man ikke har foretaget, eller beløbet er forkert. Det er også en mulighed, hvis man er kommet til at betale til en fuphjemmeside, eller hvis en vare ikke er leveret som aftalt.

- Den nemmeste måde at reagere på, er ved at gå ind på Grønlandsbankens hjemmeside. På forsiden skal man klikke ind på punktet ”Indsigelse” og følge forklaringen. Inden man går i gang, skal man have kortnummer, CPR-nummer og MitID klar, forklarer Malene Christensen.

- Herefter bliver man dirigeret videre til Nets, som er det selskab, der administrerer vores betalingskort i Grønlandsbanken, hvor man så skal svare på en række spørgsmål om den forkerte betaling.

- Hvis man er blevet snydt, skal man melde det til politiet. Det er en god ide at gemme screendumps, kvittering og en eventuel mail som dokumentation.

- Når indsigelsen er sendt, tager Nets stilling til sagen – og man får derefter svar på sagen. Og som hovedregel er det temmelig ukompliceret, når man har betalt med kort, og der er tale om en falsk hjemmeside, som den Sermitsiaq skriver om.

Kompliceret overførsel

Sagen er mere kompliceret, hvis man har overført pengene direkte til modtagerens konto.

- Så er det ikke sikkert, at pengene længere findes på modtagerens konto – og så kan det være sværere at få pengene tilbage. Så mit råd er, at man gennemfører alle betalinger til personer og netsider, som man ikke kender, med kort. Det er den mest sikre metode, siger Malene Christensen.

- Og så gælder jo også de sædvanlige gode råd. Opbevar altid betalingskortet på et sikkert sted og giv aldrig dine koder til andre.

- Det er også en god ide at huske på den gamle regel om, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det nok også. Man skal altid være kritisk og eventuelt tjekke hjemmesiden på Trustpilot, lyder rådene fra privatkundedirektøren.

Efter at avisen i sidste uge kunne afsløre den falske webshop med strikvarerne, har vi forelagt artiklen for Rigspolitiets såkaldt online-patrulje. Det er en specialenhed under den nationale enhed for særlig kriminalitet, som især tager sig af kriminalitet på sociale medier og gamingplatforme.

Patruljen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag.

- Vi kommer ikke med uddybende svar til en avisartikel, oplyser Politiets Online Patrulje, der har dette råd til borgerne.

 - Har en person haft et økonomisk tab og aldrig modtaget en vare, skal personen kontakte 114 i Danmark eller 701448 i Grønland og anmelde forholdet. Politiet kan desværre ikke hjælpe med at få pengene retur.

Man kan i øvrigt følge Politiets Online Patrulje på Facebook.