Bil ramt af flyvende klippestykke
Der er nu sket to sprængningsulykker i Nuuk indenfor et halvt år
En bilist slap med skrækken, da der i forbindelse med en sprængning bliver slynget klippestykker ned på 400-vejen i Nuuk. Den pågældendes bil blev ramt af sten, men han selv kom ikke noget til.
Ulykken skete omkring klokken 16.30 i går.
Sprængningsarbejdet blev omgående sat i bero, oplyser vagthavende ved politiet i Nuuk.
Politiet har talt med de personer, der arbejdede på byggepladsen for sprængningen.
Nu vil Selvstyrets Sprængningstilsyn blive tilkaldt. De skal undersøge, hvorvidt der er regler og bestemmelser, der er overtrådt, samt hvorvidt der derfor skal gøres et ansvar gældende overfor entreprenøren
Det er ligeledes Sprængningstilsynet, der af gør, hvornår arbejdet med sprængningerne kan genoptages.
Så sent som i september sendte en fejlslagen sprængning en klippeblok ind igennem ruden på Svømmehallen Malik.
Rettet 9.40: Tidligere ulykke var i september