Biden gør med underskrift historisk stor klimapakke til lov

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har underskrevet den hidtil største klimapakke i USA's historie.

Klima-, sundheds- og skattepakken har en værdi af cirka 430 milliarder dollar. Det svarer til knap 3200 milliarder kroner.

Pakken skal blandt andet medvirke til at bekæmpe klimaforandringer og sænke priserne på receptpligtig medicin.

Lovpakken blev underskrevet i Det Hvide Hus tirsdag lokal tid. Her havde Biden følgeskab af flere demokratiske ledere, herunder senator Joe Manchin, hvis støtte har været afgørende for godkendelsen af pakken.

- Joe, vi var aldrig i tvivl, sagde Biden henvendt til Manchin.

Præsidenten brugte samtidig lejligheden til at kritisere Republikanerne og rose Demokraterne forud for midtvejsvalget i november.

- I dette historiske øjeblik valgte Demokraterne at stille sig på det amerikanske folks side, mens hver eneste republikaner udelukkende tog hensyn til særlige interesser.

- Hver eneste republikaner i Kongressen stemte imod dette lovforslag, mindede Biden om.

Foruden tiltag mod klimaforandringer og lavere priser på receptpligtig medicin indeholder lovpakken tiltag på skatteområdet.

Lovpakken ses som en vigtig sejr for præsident Joe Biden, der har kæmpet en lang og sej kamp for at få den vedtaget forud for midtvejsvalget til Kongressen den 8. november.

Demokraterne håber, at godkendelsen af den ambitiøse plan vil blive omsat til stemmer ved valget i november.

Ifølge en meningsmåling fra begyndelsen af august støtter over halvdelen af vælgerne pakken.

Den har blandt andet som mål at reducere de CO2-udledninger, der er med til at forårsage klimaforandringer, samt sænke medicinpriser for ældre borgere.

Pakken vil bidrage til, at USA er på rette vej til at opfylde en målsætning om senest i 2030 at halvere udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 2005.

Det var et løfte, som USA afgav på en klimakonference i Glasgow i Skotland sidste år.

Republikanerne har derimod kritiseret pakken.

De mener, at den vil svække økonomien, medføre tab af arbejdspladser, øge energiudgifterne og underminere væksten.