Berthelsen: Provokerende at flytte underskrivelse af kontrakter om grønlandske lufthavne til København

Der er nu for alvor blevet politisk ballade i sagen omkring kontrakterne om det selvstyredominerede Kalaallits Airports lufthavne.

Årsagen er, at Kalaallit Airports International A/S og danske Munck Gruppen på tirsdag ved en ceremoni i København - i stedet for at gøre det i Nuuk - underskriver kontrakterne på entrepriserne på at anlægge landingsbaner og veje i forbindelse med de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat.Det er åbenlys provokation på Inatsisartuts finansudvalg, der i går over for Naalakkersuisut krævede, at underskrivelsen af aftalerne i Nuuk skulle stoppes. Men det sker ikke.

Nærmest skammeligt

Formanden for Inatsisartut finansudvalg Hermann Berthelsen, Siumut, reagerer i dag, lørdag, meget skarpt på, at Kalaallit Airports direktør Peter Wistoftfredag i en mail meddelte ham, at Kalaallit Airports med ”stor beklagelse” må meddele, at ”selskabet af planlægningsmæssige og logistiske årsager har set sig nødsaget til at aflyse den planlagte markering af underskrifterne entreprisekontrakterne med Munck Gruppen ved en underskriftsceremoni i Hans Egedes Hus i Nuuk den 13. august klokken 15.00.

- Det er uhørt, at noget, der skulle foregå i Grønland og gerne efter grønlandske præmisser, nu kommer til at foregå et helt andet sted, i København. Ja, det er nærmest skammeligt. Og så lytter Kalaallit Airports heller ikke til Finansudvalget, der havde krævet underskriftceremonien stoppes indtil videre, siger formanden for Inatsisartuts finansudvalg, Hermann Berthelsen.

På spørgsmålet om det provokerer ham, at ceremonien hvor Kalaallit Airports og entreprenøren Munck underskriver entreprisekontrakterne, er flyttet fra Grønland til Danmark, siger han:

- Det gør det virkeligt.

Skal hænge sammen

Ved et hasteindkaldt samråd med Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, Karl Frederik Danielsen, Siumut, i går krævede et flertal i finansudvalget, at Naalakkersuisut gav Kalaallit Airports besked om, at aftalerne med Munck ikke blev underskrevet, før udvalget var orienteret om indhold og konsekvenser af lufthavnsprojektets økonomi og for samfundsøkonomien i det hele taget.

Flertallet i udvalget er stærkt utilfreds med, at det ikke har fået de nødvendige og tilstrækkelige informationer fra Naalakkersuisut.

Byggeriet af lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, inklusiv veje til lufthavnene, er budgetteret til 3,5 milliarder kroner, som finansieres af selvstyret, staten og ved lån.

- Finansudvalget er sat til at varetage, at vi får en finanslov, der hænger sammen. Det er befolkningen, der i sidste ende kommer til at betale alt. Derfor er det vigtigt for os at vide, hvilke udgifter, der ikke er kommet frem endnu og som befolkningen kommer til at betale. Vi har bl.a. givet bemyndigelse til Naalakkersuisut til, at de kan bruge op til en milliard kroner næste år til lufthavnsprojektet, og det kan dermed påvirke finansloven for 2020. Men hvis udgifterne bliver endnu større, hvor skal vi så hente pengene fra.

- For os i finansudvalget er det svært at behandle et finanslovsforslag for næste år, når eventuelle udgifter og resultaterne af licitationer for lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat ikke en gang kommer frem til finansudvalget. Hvis der skal bygges veje og andre projekter, ud over det der står i beløbsrammen, kan det koste mange hundrede millioner kroner ekstra, siger Hermann Berthelsen.

Frygter for konsekvenserne

Blandt andet ventes en vej til lufthavnen i Ilulissat at koste flere hundrede millioner kroner. Det har Avanaata Kommunia oplyst finansudvalget om fornylig. Men den post er ikke på budgettet for lufthavnsprojektet i nordkommunen, siger udvalgsformanden.

- Vi frygter, at det hele ender med, at blive meget dyrere end de budgetterede 3,5 milliarder kroner. Vi frygter, at en eventuel kraftig overskridelse af budgettet for det samlede lufthavnsprojekt i først Nuuk og Ilulissat og senere Qaqortoq kan munde i, at almindelige borgere i Grønland bliver ramt af besparelser, hvis budgettet for projektet bliver overskredet. Selv om Naalakkersuisut og finansudvalget har til opgave at sørge for, at folk får det bedre. Men det frygter jeg, vi ikke kan efterleve, siger Hermann Berthelsen.