Lufthavne
Baneforlængelse i Nuuk bliver farlig
En forlænget landingsbane i Nuuk vil give farlig turbulens og dårlig regularitet, ifølge arkitekt Peter Barfoed. Han foreslår i stedet at bygge en helt ny bane i indsejlingen til hovedstaden
Sermersoq Kommune og Selvstyret bør droppe alle tanker om at udvide den eksisterende landingsbane i Nuuk, og i stedet bygge en ny bane på øen Angisunnguaq i indsejlingen til byen.
Sådan lyder det fra arkitekt Peter Barfoed fra Tegnestuen Nuuk, der har gjort indsigelse til Sermersooq Kommune over for det kommuneplantillæg, der skal gøre lufthavnsudvidelsen mulig.
Kommuneplantillægget har været i høring sommeren over.
Læs: Ikke en krone afsat til lufthavnene i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq
Farlig lufthavn
- Et generelt problem ved Nuuk forlænget til 1799 meter eller som nu til 2200 meter er de mange dispensationer i forhold til ICAO’s (den internationale organisation for civil luftfart, red.) krav og anbefalinger. Man er ved at planlægge en farlig lufthavn, skriver arktitekten blandt andet i sin indsigelse.
Han peger særligt på at lufthavnen ligger klods op af fjeldet Lille Malene, som vil medføre turbulens, og desuden ligger højere end byen, hvor der oftere er glat.
Læs: Investeringsbidrag skal betale nye lufthavne
Dårligt renomé
Beliggenheden på afsatsen gør det samtidig svært at sørge for et sikkerhedsområde på 300 meter i begge ender, samt 720 meter banelys for hver ende af banen. Begge er ifølge arkitekten lovkrav i Norge og USA.
- Begge forhold er jo af betydning for hvor interessant en landingsbane Nuuk forlænget er at beflyve for de forskellige relevante luftfartsselskaber. Og lufthavnen får et dårligt renome, som holder turister og andre besøgende langt væk, lyder det fra Peter Barfoed.
Læs: Formand: Ikke sikkert vi anbefaler baneforlængelser
Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du også kan købe her: