Atassut vil indføre værnepligt i Grønland

Kandidat til folketingsvalget Bentiaraq Ottosen går til valg på at indføre værnepligt i Grønland. - Det vil give disciplin til unge, siger han

Bentiaraq Ottosen
Bentiaraq Ottosen (A) foreslår en etablering af værnepligt i Grønland
Offentliggjort

Det er på tide for Grønland at indføre værnepligt.

Det siger kandidat til folketinget, Bentiaraq Ottosen til Sermitsiaq.AG.

- Forslaget er ikke taget ud af luften. Vi har drøftet det i partiet og vi er klar til at arbejde for det, hvis vi kommer ind i folketinget, siger Atassut-politikeren.

Kangilinnguit og Kangerlussuaq

Han peger flere fordele ved etablering af en værnepligt.

- Der er mange i samfundet, især unge, der er ikke kommet videre med uddannelse efter endt folkeskole. Det vil give mange muligheder, til dem, der gennemfører værnepligten, hvor det blandt andet vil give disciplin til unge, som kan være stor fordel, hvis man gerne vil videre med en uddannelse, fremhæver Bentiataq Ottosen, der påpeger, at det er den danske stat, der skal stå for ansvaret af værnepligten i Grønland.

- Hvor ville du placere værnepligten?

- Jeg har tænkt på, at flyvåbnet kan være i Kangerlussuaq, mens flådestationen kan ligge i Kangilinnguit, svarer Bentiaraq Ottosen.

Powered by Labrador CMS