Anklager om Qaqortoq-drab: Kræver minimum syv år i anstalt

I juni skal Kujalleq Kredsret tage stilling til drabssagen fra Qaqortoq, hvor en 67-årig mand var død som følge af en voldeligt overfald.

Offentliggjort

Siden lørdag den 27. juni sidste år har en yngre mand siddet tilbageholdt for at have dræbt en 67-årig mand.

Det skriver avisen AG.

Han blev anholdt kort tid efter politiet i Qaqortoq var blevet kaldt ud til en voldsepisode på en adresse i byen og fandt en livløs person.

Nu, knap et år efter, i starten af juni i år, begynder retssagen mod den unge mand i Qaqortoq, oplyser Kujalleq Kredsret, der har berammet sagen over tre dage.

Sagens anklageskrift, som AG har indhentet, rummer uhyggelig læsning om det, man fra politiets side mener, har forårsaget den ældres mands brutale død.

Ifølge anklageskriftet skal den tiltalte have dræbt den ældre mand ved blandt andet at have slået ham adskillige gange.

Derudover blev den 67-årige, ifølge anklagemyndighedens opfattelse, stukket og snittet med både en køkkenkniv og en saks.

Krav om syv år

Tiltalte i drabssagen er sigtet efter kriminallovens paragraf 86, stk. 1, der handler om manddrab.

Hvis Kujalleq Kredsret følger anklagemyndighedens påstand om foranstaltning, kan den tiltalte se frem til en dom på mindst syv år i anstalten for domfældte. Og muligvis også et krav om erstatning til den afdødes familie.

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS