Annonce
Anholdt for drabsforsøg
Politiet i Paamiut anholdt fredag aften en mand og har sigtet ham for forsøg på manddrab på sin kone.

Ifølge politiets oplysninger fandt drabsforsøget sted i parrets hjem mellem klokken 21.00 og 22.00, hvor manden havde stukket sin kone med en kniv.
Annonce
- Den sigtede er blevet fremstillet i grundlovsforhør og er tilbageholdt frem til den 25. november, oplyser vagthavende, politiassistent Johan Westen.
Det er endnu uklart, hvor voldsomt kvinden er tilredt. Men skaderne har været så omfattende, at hun er blevet overført til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Det er desuden uklart, hvordan den anholdte forholder sig til sigtelsen.