kriminalforsorgen

Anbragte i Herstedvester mister betalte besøg

Anbragte i Herstedvester Fængsel må selv bestemme, om de vil overføres til den nye anstalt i Nuuk, der åbner i Nuuk i 2019. Hvis de ikke ønsker at flytte til Nuuk, fjernes muligheden for, at pårørende kan få betalt en årlig besøgsrejse til Danmark.

Anbragte i Herstedvester Fængsel, som ikke vil overføres til den nye anstalt, mister retten til, at pårørende kan få betalt en årlig besøgsrejse til Danmark.
Offentliggjort

Det fremgår af det forlig om kriminalforsorgen, som regeringen tirsdag indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Fokus på ny anstalt

Af aftalen fremgår det, at kriminalforsorgen vil have fokus på at udnytte de muligheder, som åbningen af den nye anstalt vil skabe.

- Som led i driften af både den nye anstalt og de øvrige grønlandske anstalter vil Kriminalforsorgen i Grønland i de kom- mende år arbejde for at styrke det lokale samarbejde med øvrige myndigheder, erhvervslivet og relevante uddannelsesinstitutioner, står der i aftalen.

- Aftaleparterne er enige om at afskaffe betalt udgang til Grønland og betalte pårørendebesøg til indsatte grønlændere i Herstedvester Fængsel, som vælger at blive i Herstedvester Fængsel, når den nye anstalt i Nuuk åbner, fremgår det af aftalen.

10 millioner kroner ekstra årligt

Der er desuden lagt op til, at der i perioden fra 2018 til 2021 afsættes 10 millioner kroner årligt til at styrke retsområdet i Grønland.

- Den konkrete udmøntning af retspuljen vil skulle ske i samarbejde med Grønlands Selvstyre, står der i aftalen.

Powered by Labrador CMS