Alvorlig fiskerikrise rammer Uummannaq

Nedbringelse af hellefiskekvoten og afskaffelse af kvotefrie områder vil ramme fiskerierhvervet hårdt i forvaltningsområdet Uummannaq, mener aktører i fiskeriet.

– Der er ingen tvivl om, at hellefiskekvoten for jollesegmentet allerede vil blive opbrugt i løbet af sommeren, siger Ville Reimer, der er formand for fisker- og fangerforeningen i Ukkusissat.
Offentliggjort

I starten af året besluttede Naalakkersuisut at den totale tilladte fangstmængde, TAC, skal være 9.167 tons for hellefisk i forvaltningsområdet Uummannaq for 2021.

Således har Naalakkersuisut fastsat en samlet kvote i område 47 som er 1.000 tons lavere end i 2020, ligesom man afskaffer de kvotefrie områder, som ellers flittigt bliver benyttet af såvel jollefiskere som fartøjer over seks meter, skriver Sermitsiaq.

Naalakkersuisut har således valgt en gradvis nedjustering af kvoterne, for at TAC kan nærme sig et bæredygtigt niveau for kystnært fiskeri efter hellefisk i områderne Diskobugten, Uummannaq og Upernavik. Men Naalakkersuisuts fiskeripolitiske målsætninger kommer til, at ramme hele fiskerierhvervet i Uummannaq-området hårdt, mener aktører i fiskeriet.

Mister store indtægter

Naalakkersuisut har fastsat den totale tilladte fangstmængde, TAC, for hellefisk i forvaltningsområdet Uummannaq til 9.167 tons for 2021. Dette betyder, at fiskerimuligheden bliver omkring 1.000 tons lavere end sidste år. Samtidig bliver de ukvoterede områder også lukket, heriblandt i Uummannaq-området, hvor der er fisket over 1.300 tons hellefisk sidste år.

En stor del af fiskeriet for joller og fartøjer over seks meter har foregået i de ukvoterede områder i forvaltningsområderne, heriblandt i Uummannaq.

Tidligere har det set ud som om, at fartøjerne ikke har fisket så meget, fordi de fisker i de ukvoterede områder, men det kommer til at se anderledes ud.

Dermed fjerner man omkring 2.300 tons hellefisk til en gennemsnitsværdi på 20 kroner per kilo, hvilket vil medføre, at fiskerne mister omkring 46 millioner kroner i indtægter. Det oplyser velinformerede kilder i fiskeriet.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS