Aftale om ældre med Kommune Kujalleq: Ældre kan nu komme i dialog med ældretalsmanden gennem webbaserede skærme

Ældretalsmanden har indgået en samarbejdsaftale med Kommune Kujalleq, somstiller kommunikationsudstyr til rådighed til dialogen mellem ældretalsmanden og ældre ikommunen.

Offentliggjort

Ældre i Kommune Kujalleq har nu mulighed for møde ældretalsmanden via skærme.

Kommune Kujalleq bliver som den første af kommunerne, der griber ældretalsmandens opfordring til at stille lokaler og mødeudstyr til rådighed for ældre, der måtte ønske at komme i kontakt med ældretalsmanden.

- Det er jo dyrt at rejse i vores langstrakte land, og derfor er jeg virkelig begejstret for, at jeg i
samarbejde med Kommune Kujalleq kan komme i tættere dialog med ældre i kommunen, hvor vi kan se hinanden i øjnene, selvom vi befinder os i hver sin by.

Første dialogmøde på mandag

Det første dialogmøde med ældre i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq vil ske mandag den 5. februar.

- Tanken er at sprede dialogen med ældre gennem webbaserede udstyr til andre kommuner, siger ældretalsmand Kiista P. Isaksen.

Kommune Kujalleq stiller lokaler og videokonference- og Teams-udstyr til rådighed til møderne mellem ældretalsmanden og de ældre, og som modydelse vil ældretalsmanden stå for planlægningen af møderne og vil løbende orientere Kommune Kujalleq om mødernes udfald.

Møderne, der vil have en varighed på knap to timer, vil i første omgang ske en gang om foråret og en gang om efteråret, oplyser begge parter.

Powered by Labrador CMS