Aasiaat: Kommune vil give børnehaver iPads

For bedre udnyttelse af tilbageleverede iPads fra afgangselever i 10.klasse ønsker kommunalbestyrelsen i kommune Qeqqertalik at bruge iPads som arbejdsredskab i vuggestuer og børnehaver.

Offentliggjort

Når afgangseleverne i Aasiaat ikke længere bruger folkeskolens iPads, vil Kommune Qeqertalik aflevere nogle af de iPads til vuggestuer og børnehaver.

Det fremgår af dagsordenen forud for kommunalbestyrelsesmødet, som afholdes torsdag.

- Det er vigtigt at sikre fælles målsætninger for brug af iPad i Kommune Qeqertalik og at præsentere denne med gennemsigtighed for forældrene. De vil få mulighed for at deltage under udarbejdelse af virksomhedens arbejdsmetode og udviklende tiltag i forhold til børnenes brug af iPads, oplyses det.

Forældre får mere indsigt

Det er formålet at lære børnene at anvende iPad som arbejdsredskab, når de skal bruge digitale medier.

- Når børn bruger iPad i dagstilbud, vil de enkelte børn kunne vise deres personale, hvad de har lavet. Personalet vil få mulighed for at fremlægge virtuelle billeder under forældresamtaler, der er blevet udarbejdet af deres børn. Børn vil også få mulighed for at sætte ord på deres opgaver, som det har lavet under sit ophold i dagtilbuddet, fremhæves det.

Børn vil også kunne fremlægge deres følelser, opgaver, billeder, videoklip for andre børn og dermed få større ordforråd. Dermed vil det forberedende arbejde til førskoleparathed i Kommune Qeqertalik blive digitaliseret, lyder det.

Powered by Labrador CMS