A21 i Narsaq rives ned

Efter en ildspåsættelse i oktober sidste år, skal det gamle borgerhus i Narsaq nu rives ned. Området skal efterfølgende undersøges for forurening.

En bygning der har huset alt fra elværk til museum og cafe bliver nu jævnet med jorden efter skader ved en påsat brand sidste år.
Offentliggjort

Rettet 13. oktober. Der stod tidligere i artiklen, at der skulle foretages en undersøgelse af forurening i jorden under bygningen efter nedrivningen. Der er ingen viden om forurening i området, understreger kommunen.

Det tidligere medborgerhus A21, der blev totalskadet ved en påsat brand for et års tid siden, rives nu helt ned. A21 er bygningsnummeret, som også blev malet på taget af bygningen ligesom på andre bygninger til brug for de amerikanske soldater, som navigation under Anden Verdenskrig.

A21 har fungeret som butik inden bygningen blev overdraget til kommunen og sidst er den brugt som museum, medborgerhus og konferencecenter, frem til for et par år siden.

Det er kommunens forsikring, der dækker udgifterne til nedrivningen som varetages af Permagreen.

Ifølge Narsaq Museum så blev bygningen A21 opført i 1949 som dieselværk der startede op i 1952. Det blev bygget for at levere strøm til den Kongelige Grønlandske Handels nye fiskefabrik, der blev anlagt i samme periode.

Det leverede også elektricitet til byen indtil et nyere elværk blev taget i brug i 1969. I dag kører Narsaq på vandkraft.

Der har været bekymring blandt befolkningen om olieforurening i kælderen af bygningen, men der er på nuværende tidspunkt ingen indikationer, der bekræfter dette, oplyser driftschef i Kommune Kujalleq, Sem Ottosen, til Sermitsiaq.AG.

- Hvis det viser sig at være rigtigt, så har kommunnen helt konkrete retningslinjer for at håndterer det, understreger driftchefen.

A21 i Narsaq rives ned

Permagreens medarbejdere oplyser, at alle gipsplader, indvendig beklædning samt isolering bliver adskilt fra resten af nedrivningsdyngen, som efterfølgende køres på lossepladsen hvor kommunesjakket sorterer affaldet.

Når nedrivningen af selve træværket er afsluttet, kommer turen til betonfundamenterne og reetablering af terrænet.

Efter planen skal det hele vil være afsluttet inden eller omkring 1. november.

Powered by Labrador CMS