Grønland har fået 75 nye lærere, sygeplejersker, jurister, journalister, erhvervsøkonomer, teologer og andre vigtige fagfolk.
75 studerende har nu fået deres eksamensbeviser.Foto: Emil Stach
Hanna HviidHannaHviidJournalist
Offentliggjort
Ved Ilisimatusarfiks sommerdimission 2026 modtog 75 dimittender deres eksamensbeviser og er nu klar til at bringe ny viden, nye kompetencer og nye perspektiver ud i det grønlandske samfund.
De er uddannet inden for 12 forskellige områder, blandt andet erhvervsøkonomi, samfundsvidenskab og jura.
Det skriver Ilisimatusarfik på deres hjemmeside.
Der var stor glæde blandt dimittenderne.Emil Stach
Dimissionen markerer afslutningen på flere års målrettet arbejde, men også begyndelsen på et nyt kapitel, hvor de nyuddannede skal omsætte deres viden til handling og bidrage til samfundet.
DE 75 DIMITTENDER
Ved sommerdimissionen blev der uddannet:
Erhvervsøkonomi: 7 bachelorer
Journalistik: 3 bachelorer
Jura: 6 bachelorer og 8 kandidater
Kultur- & samfundshistorie: 4 bachelorer
Lærer: 24 bachelorer
Oversættelse & tolkning: 1 bachelor
Samfundsvidenskab: 1 bachelor og 7 kandidater
Socialrådgiver: 1 bachelor
Sprog, litteratur & medier: 2 kandidater
Sygeplejerske: 8 bachelorer
Teologi: 2 bachelorer
Almen pædagogik: 1 kandidat
- Grønland står over for store opgaver og store muligheder. Derfor har vi brug for dygtige mennesker med faglig viden, engagement og mod til at tage ansvar. Det er præcis dét, vi sender ud i samfundet i dag. Årets dimittender kommer til at spille en vigtig rolle i udviklingen af Grønland i de kommende år, siger rektor Mari Kleist.
Annonce
To priser tildelt
Som en del af dimissionen blev der også uddelt to priser til studerende, som gennem deres uddannelse har opnået de højeste karaktergennemsnit.
Royal Arctic Lines Pris, som tildeles bacheloren med det højeste karaktergennemsnit, gik til Mille Louise Rasmussen, som har uddannet sig til lærer.
Grønlands Erhvervs Pris, som tildeles kandidaten med det højeste karaktergennemsnit, gik til Maliina Vahl, som har læst en kandidat i Sprog, Litteratur & Medier.
Ilisimatusarfik uddanner bachelorer og kandidater til en bred vifte af funktioner i det grønlandske samfund. Mange af årets dimittender går direkte videre til job, mens andre fortsætter deres faglige udvikling gennem videreuddannelse og forskning.
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Nivi Olsen (D), holdt tale til dimissionen.Foto: Emil Stach