NY UNDERSØGELSE
64 procent af grønlandske politibetjente har oplevet livstruende hændelser
En ny undersøgelse fra VIVE viser, at grønlandske betjentes trivsel på flere områder er blevet værre siden 2020. Polidirektøren er bekymret.
Tre ud af fem grønlandske politibetjente har inden for det seneste år oplevet en hændelse, der påvirkede dem voldsomt følelsesmæssigt. Og knap halvdelen oplever stadig psykiske eftervirkninger fra tidligere hændelser.
Foto: Oscar Scott Carl
Politibetjente i Grønland er udsat for mange voldsomme hændelser, og psykiske belastningsreaktioner blandt politibetjentene er fortsat markant udbredte.
Det viser en ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – ved navn ”Psykiske belastningsreaktioner og indsatser i Grønlands Politi – En opfølgning.”
Den viser, at 64 procent har oplevet livstruende hændelser gennem arbejdslivet, og at over 60 procent har oplevet katastrofesituationer samt trusler eller angreb med våben.
Tre ud af fem har inden for det seneste år oplevet en hændelse, der påvirkede dem voldsomt følelsesmæssigt. Og knap halvdelen oplever stadig psykiske eftervirkninger fra tidligere hændelser.
Undersøgelsen er en opfølgning på en undersøgelse fra 2020. Den viser, at situationen på flere områder er blevet værre i de sidste seks år – særligt hvad angår stress.
Betjente er hårdt ramt på trivslen
26 procent føler sig ofte eller hele tiden stressede. Det er en markant stigning fra 14,6 procent i 2020.
PTSD ses især blandt ansatte med over 10 års anciennitet, viser undersøgelsen. Det peger på, at mange belastede hændelser over tid øger risikoen. 12 procent opfylder kriterierne for PTSD.
Og det tal gør indtryk på politidirektør Bjørn Tegner Bay:
- Tallene bekymrer mig, og det gør mig oprigtigt ked af det, at vi har politifolk ansat, som er så hårdt ramt på trivslen. Der er både store psykiske belastningsoplevelser samt et stort arbejdspres, og det gør mig ondt, for i sidste ende er det mit ansvar. Og folk skal ikke blive syge af at gå på arbejde, siger han i en nyhed på Dansk Politis hjemmeside.
Politidirektøren fortæller, at tallene desværre ikke overrasker ham voldsomt.
- Det grønlandske samfund slås med mange sociale problemer og meget personfarlig kriminalitet. Det gør, at den enkelte politimand eller -kvinde udsættes for markant flere voldsomme hændelser sammenlignet med politifolk i Danmark. Og det slår selvfølgelig igennem, siger Bjørn Tegner Bay.
Etableringen af en ny uddannelse til beredskabsbetjent i Grønland skal gerne afhjælpe, at de ansatte ved politiet ofte rammes af mistrivsel i form af angst, stress og PTSD.
Flere nye tiltag på vej
Den formodede etablering af en kommende beredskabsbetjentsuddannelse er ikke det eneste tiltag, der er på vej i Grønland.
I flerårsaftalen blev Grønland tilgodeset på flere områder. Anklagemyndigheden styrkes, adgangen til psykologbistand forbedres – og så er der udsigt til flere politiuddannede medarbejdere.
- Hvad angår resultaterne fra VIVE-rapporten, er der mange initiativer på vej. Og flerårsaftalen tilgodeser os med mere mandskab og bedre adgang til psykologbistand, siger Bjørn Tegner Bay og fortsætter:
- Vi bliver mere end 50 personer flere i den grønlandske politistyrke. Det vil kunne mærkes for den enkelte kollega. Mange ting kan løses ved, at vi bliver flere om opgaverne. Så her spiller både opnormeringen og beredskabsbetjentuddannelsen ind, siger Bjørn Tegner Bay.
Interviews til VIVE-undersøgelsen peger også på, at højt arbejdspres og begrænsede muligheder for aflastning er centrale problemer.
Kun 12 procent oplever, at de har tilstrækkelig tid til at bearbejde en voldsom hændelse, før de skal videre til den næste opgave.
Seks ud af 10 af de ansatte på kysten oplever i høj grad at stå alene med ansvaret i akutte situationer mod tre ud af 10 i Nuuk.
Bedre lederopfølgning
Der er tilbud til de ansatte ved politiet, når de har været udsat for voldsomme hændelser, heriblandt taktisk debriefing, psykologisk debriefing og lederopfølgning.
Mere end halvdelen deltager i taktisk debriefing og psykologisk debriefing. Men kun en tredjedel oplever systematisk opfølgning fra deres nærmeste leder.
Og det skal forbedres, siger Bjørn Tegner Bay:
- Ledelsesmæssigt skal vi blive bedre til at have fokus på at gennemføre alle de psykologiske tiltag, der er brug for. I en travl hverdag glipper det nogle gange at få italesat problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Som ledelse skal vi også se indad, for det er vores ansvar at ændre kulturen. Så det bliver mere naturligt at række ud efter hjælp.
Rapporten fra VIVE peger på tre områder, der har betydning for anvendelsen af forebyggende indsatser og støttetilbud i Grønlands Politi.
Strukturelle forhold med store geografiske afstande, højt arbejdspres og stor udskiftning. Organisatoriske forhold med manglende tid til at bearbejde voldsomme hændelser, begrænset viden om psykiske belastningsreaktioner hos ledere og distanceledelse. Og kulturelle forhold med tæt kontakt i et lille samfund, et højt antal voldsomme hændelser og en kultur der vægter "robusthed" højt.