90 procent af politifolk i Grønland har oplevet hændelser under tjeneste, hvor de kendte de involverede personligt.
Thin Blue Line Denmark er en forening, vis primære formål er at støtte tidligere og nuværende politibetjente med fysiske og eller psykiske skader i Danmark, Grønland og på Færøerne samt deres familier. I slutningen af maj etablerede de en lokalafdeling i Grønland.Foto: Thin Blue Line Denmark
Hanna HviidHannaHviidHanna HviidJournalist
Offentliggjort
Personlige relationer til ofre og gerningsmænd, belastende
hændelser flere gange om måneden og følelsen af at løse en opgave, som man er
inhabil i.
Det er hverdagen for en stor del af de 134 politibetjente,
reservebetjente, assistancebetjente og kommunefogeder i Grønland, der har
deltaget i en større undersøgelse gennemført af Thin Blue Line i oktober 2025.
Det
skriver Thin Blue Line Denmark i en pressemeddelelse.
Thin Blue
Line Denmark er en forening, vis primære formål er at støtte tidligere og
nuværende politibetjente med fysiske og eller psykiske skader i Danmark,
Grønland og på Færøerne samt deres familier. I slutningen af maj etablerede
de en lokalafdeling i Grønland.
Uddrag fra undersøgelsen.THIN BLUE LINE DENMARK INFOGRAFIK 2025
Skyldfølelse for dem, de ikke redder
TUSAANNGA
Hvis du går med tanker om selvmord, kan du altid kontakte Tusaannga for at dele dine tanker.
Du kan ringe anonymt og gratis døgnet rundt. Telefon: 80 11 80. SMS: 1899.
Ni ud af ti adspurgte har oplevet voldsomme hændelser mindst
én til to gange om måneden, og halvdelen af respondenterne har følt sig
inhabile i sager, hvor de kendte de involverede personligt, men måtte
fortsætte, fordi der ikke var andre til at løse opgaven.
En af deltagerne i undersøgelsen er 46-årige Patrick, som er
tidligere betjent i Grønland.
- Det værste ved jobbet er de mange selvmord - ikke mindst
fordi jeg jo kender alle i byen personligt. Særligt weekenderne efter
lønningsdag, hvor alkoholforbruget stiger, kan være ubærlige.
- Som den eneste patrulje i byen kan man på én weekend blive
kaldt ud til flere selvmord eller selvmordsforsøg. Og selvom jeg ved med min
fornuft, at det ikke er min skyld, så går jeg stadig rundt med en skyldfølelse
over mange af dem, jeg ikke formåede at redde, siger han i pressemeddelelsen.
Båret stor byrde i stilhed
UDDRAG FRA UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen bygger på 134 besvarelser fra nuværende og tidligere betjente, reservebetjente, kommunefogeder og assistancebetjente i Grønlands Politi
90 pct. har oplevet hændelser under deres tjeneste i Grønland, hvor de kendte de involverede personligt
50 pct. har følt sig inhabile i en hændelse, hvor de kendte de involverede personligt, men var nødt til at løse opgaven, fordi der ikke var andre muligheder
Lange vagter og højt arbejdspres
Hyppig håndtering af belastende hændelser som vold, ulykker, seksuelle overgreb og selvmord
Blandt de problemer, der afdækkes i undersøgelsen, er også
et højt arbejdspres, lange vagter og den sociale og geografiske isolation, betjentene arbejder under.
Derfor udvider Thin Blue Line Denmark nu sin indsats, så
organisationen fremover også kan yde støtte i Grønland og sikre, at
tilskadekomne politibetjente, reservebetjente, assistancebetjente og
kommunefogeder samt deres pårørende får den rette hjælp.
- Det er tydeligt, at mange betjente i Grønland, har båret
en uforholdsmæssigt stor byrde i stilhed. Det skal der gøres noget ved.
- Derfor udvider vi nu vores indsats, så flere får adgang
til den støtte, der alt for længe har været efterspurgt, siger Stinne Ølshøj,
administrerende direktør i Thin Blue Line Denmark.
Allerede nu er Thin Blue Line Denmarks socialrådgiver i
personlig dialog med flere tilskadekomne betjente i Grønland, og organisationen
har etableret individuelle rehabiliteringsforløb med både dansk- og
grønlandsktalende terapeuter.
Thin Blue Line Denmark kører en landsdækkende
velgørenhedsauktion for at styrke hjælpen til politiansatte i Grønland og deres
pårørende. Læs mere her.