15 efterskoleelever har valgt exit
Kultur og sprog er oftest årsagen til, at efterskoleelever i Danmark vælger at rejse hjem før tid, siger direktør for Det Grønlandske hus i Odense, Nauja Bianco.
Tal fra Efterskoleadministrationen i Sisimiut viser, at der per 7. oktober i år er 15 elever, som har valgt at afbryde deres ophold på en dansk efterskole. Det er der flere årsager til, forklarer direktør for det grønlandske hus i Odense til avisen AG.
- Når en elev vælger at rejse hjem før tid, tager vi en snak med vedkommende samt forældre og skole for at vurdere, om den følelse de sidder med lige nu - også er gældende for i morgen, fortæller Nauja Bianco, direktør for Det Grønlandske hus i Odense.
Oftest bliver de grønlandske huse kontaktet af den skole, den unge går på, hvorefter uddannelsesvejlederen tager en snak med den unge, der har truffet et valg om at rejse hjem til Grønland.
- Vi forsøger at rådgive og lytte til dem, men vi forsøger også at bede dem genoverveje beslutningen. Det er ikke sådan, at vi stikker dem en returbillet i hånden. Vi forsøger faktisk at fastholde dem og beder dem give opholdet endnu en chance, siger Nauja Bianco.
Hun fortæller, at de årsager de unge begrunder deres hjemrejsevalg med er kultur- og sprogforskelle.
Læs mere om sagen i denne uges AG. Få adgang her: