10. januar, Sermitsiaq 2024/1-2. Maga-kasketter: Avisen fortæller om Trump Jr.’s 4 timer og 13 minutter lange besøg i Nuuk, hvor han delte Maga-kasketter ud og inviterede de lokale Maga-fans på frokost på Hans Egede. Trump Jr var fulgt af blandt andre Charlie Kirk, der i september blev skuddræbt under en tale i Utah.Foto: Emil Stach/Arctic Creative/Ritza
2025 blev et forrygende nyhedsår. Intet var, som det plejede – og
Sermitsiaqs journalister måtte i sving døgnet rundt det meste af året.
Det generer os ikke. De fleste journalister elsker, når der sker noget
– og deadline er stram. Det er jo derfor, man bliver journalist.
2025 blev et forrygende nyhedsår. Intet var, som det plejede – og
Sermitsiaqs journalister måtte i sving døgnet rundt det meste af året.
Annonce
Det generer os ikke. De fleste journalister elsker, når der sker noget
– og deadline er stram. Det er jo derfor, man bliver journalist.
Men indrømmet. Det var næsten for meget i 2025.
Også fordi det er vigtigt at holde næsen i sporet. Vi skriver om
Grønland for grønlændere – og det kan blive en udfordring at holde linjen, når
hele verdenspressen banker på. Der er jo også de lokale sager om skolevæsenet,
de sociale forhold, flypriserne, fiskeripolitikken – alt det, som har betydning
for almindelige mennesker.
Det begyndte voldsomt
Året var knap begyndt, da det gik løs. Julestjernen var endnu pillet
ned, da Trump jr. meldte sin ankomst i Grønland. Det blev startskuddet til et
nyhedsår, hvor Trump og hans interesse for Grønland har jævnligt har trukket
overskrifter.
2025 har også været et valgår af de helt store med både valg til
Inatsisartut og kommunalbestyrelserne. Efter
valgene fulgte det store spil om minister- og borgmesterposterne – og det er
som regel mindst lige så spændende som selve valget.
Vi har valgt 11 af årets historier ud, som er med til at karakterisere
det 2025, som vi tager afsked med nytårsaften. Det kunne sagtens være 11 andre
begivenheder, for det sete afhænger jo altid af øjnene, der ser det, men vi
tror, at det er nogle af de begivenheder, der vil blive husket også til næste
år.
Glædelig jul og godt nytår.
17. januar, Sermitsiaq 2025/3 Amerikanerne kommer: Grønland kan se frem til en invasion af amerikanske turister, når United Airlines åbner en sommerrute til Nuuk. De amerikanske turister er især interesseret i sejlture, fortæller Nuuk Water Taxi.Foto: Oscar Scott Carl
28. februar, Sermitsiaq 2025/9
Stemmefiskeri: Valgkampen til Inatsisartut er godt i gang. I denne uge kan avisen fortælle om, at de fleste partier – bortset fra IA – støtter olieefterforskning og udvinding i Grønland, selv om et flertal i Inatsisartut tilbage i 2021 besluttede at droppe olieefterforskningen.Foto: Oscar Scott Carl
14. marts, Sermitsiaq 2025/11
Valgsejr: Inatsisartut-valget den 11. marts endte med en storsejr til Demokraatit og Jens-Frederik Nielsen, mens Siumut måtte indkassere et kæmpenederlag. Efter valget rækker Jens-Frederik Nielsen ud til alle partier med et ønske om at danne en bred regering – og det ender da også med et naalakkersuisut med deltagere fra alle partier undtagen Naleraq.Foto: Oscar Scott Carl
21. marts, Sermitsiaq 2025/12
Protester: Det blev til en af de største demonstrationer i Grønlands historie, da tusindvis af grønlændere fra Qaanaaq til Nuuk protesterede mod præsident Trumps ønsker om at gøre landet amerikansk.Foto: Oscar Scott Carl
4. april, Sermitsiaq 2025/14
Kommunalt: Ved kommunalvalget den 1. april vandt Siumut en del af det tabte terræn tilbage. Valget ender med, at Siumut får borgmesterposten i Qeqqata og Avannaata. I Sermersooq beholdt IA borgmesterposten, mens Demokraatit scorede posten i Qeqertalik og Kujalleq.Foto: Oscar Scott Carl
11. april, Sermitsiaq 2025/15
Hundeslædevæddeløb: Det vakte betydelig opsigt og debat, da den amerikanske vicepræsidentfrue Usha Vance meddelte, at hun ønskede at overvære Qimusseq i Sisimiut. Sagen endte med, at vicepræsidentparret nøjedes med et besøg på Pituffik Space Base, hvor vicepræsidenten i en tale rettede en alvorlig kritik af Danmarks evne til at forsvare Grønland.Foto: Oscar Scott Carl
20. juni, Sermitsiaq 2025/25
Fransk visit: Verdenssamfundets øjne blev endnu en gang rettet mod Grønland, da den franske præsident Macron var på officielt besøg i Nuuk den 15. juni. Budskabet var klart – Frankrig bakker op i kampen mod de amerikanske ønsker om at overtage landet.Foto: Oscar Scott Carl
26. september, Sermitsiaq 2025/39
Undskyldninger: Danmark har officielt undskyldt spiralsagen, men det er ikke nok, siger formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen ved Inatsisartuts åbning. Vi skylder de berørte kvinder og hele vort samfund at komme til bunds i denne sag, mener Nielsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
7. november, Sermitsiaq 2025/45
Burgere: Journalistik handler om meget andet end storpolitik. I denne uge kunne avisen fortælle, at der var kø, da landets første Burger King åbnede i Sisimiut.Foto: Pisiffik
5. december, Sermitsiaq 2025/49
Fyringer: Fisker- og fangerorganisationen KNAPK er ude i høj søgang efter flere år med betydeligt underskud på driften. Tidligere på året blev formanden Nikkulaat Jeremiassen væltet på generalforsamlingen og erstattet af Lars Pele Blytmann. I denne uge kom turen så til foreningens direktør Vittus Qujaukitsoq, der modtog en fyreseddel efter tre år på posten.Foto: Leiff Josefsen
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.