Vil du med til kongelig fødselsdag?

Selvstyret har åbnet for ansøgninger til at deltage i H.K.H. Prins Christian 18 års fødselsdag den 15. oktober bliver . Er du 18 år kan du komme med til stor fødselsdagsfest på Christiansborg Slot.

15. oktober 2023 fylder Prins Christian 18 år. I den anledning inviterer Kongehuset to unavngivne jævnaldrende - en dreng og en pige.
Offentliggjort

Nu skal de to grønlandske gæster til prinsens fødselsdag findes. Derfor har Kongehuset allieret sig med Grønlands Selvstyre, der skal være med til at finde de to heldige unge på 18 år.

- Selvstyret leder derfor efter to 18-årige, én dame og én mand, som kan deltage i fejringen af H.K.H. Prins Christians fødselsdag. Dronningen er vært for en gallataffel fra kl. 17.00 som indebærer middag og dans, lyder det i en pressemeddelelse.

Hvis du gerne vil deltage i H.K.H Prins Christians fødselsdagsfest, så er kravet:

  • For det første at du skal være fyldt 18 år inden den 15. oktober 2023.
  • For det andet skal du sende en mail og oplyse dit navn, bopæl, fødselsdato, mobil nr. og kort forklare, hvorfor du ønsker at deltage i fejringen.

Anmodning om deltagelse skal ansøges

Selvstyret og Air Greenland oplyser at det bliver elever ansat hos dem, som står for udvælgelsen af af de to unge deltagere.

Fristen til ansøgningen er 18. september 2023 og de to valgte personer offentliggøres d. 20 september 2023.

Air Greenland sponsorerer flybilletterne og Selvstyret afholder udgifter til overnatninger.

Omkring 200 unge fra Danmark, Grønland og Færøerne er inviteret.

Er du interesseret i at være med til at fejre Christian? Sidder du inde med spørgsmål om hvordan du kan komme i betragtning? Så kan du kontakte Kuka Lyberth der sidder klar til at guide dig.

Powered by Labrador CMS