- Vi flasher jo ikke hele mælkebarmen

I loungen på Hotel Hans Egede er det ikke comme il faut at amme sine børn i fuld offentlighed - Am på toilettet, lød beskeden til Maja Steffens

Maja Steffens stod bag lørdagens ammedemonstration på Hotel Hans Egede. Foto: Leiff Josefsen Omkring 20 valgte at deltage i Grønlands første amme-demonstration. Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Leiff JosefsenFoto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Leiff JosefsenAmme-demonstrationen foregik stille og roligt på HHE lørdag eftermiddag. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Maja Steffens mor til til to børn blev nægtet at amme sin syv måneder gammel baby, da hun sad i loungen på Hotel Hans Egede i Nuuk.

Det fik hende lørdag til at lave en amme-demonstration.

- Jeg spurgte tjeneren, om jeg måtte amme - og jeg spurgte faktisk kun, fordi jeg havde hørt, at en kvinde var blevet nægtet at amme på en restaurant i Tivioli i Danmark. Så jeg regnede jo ikke med, at jeg fik et nej på mit spørgsmål. Til gengæld fik jeg at vide, hvis jeg skulle amme, så kunne jeg gøre det på toilettet. Det gjorde mig ked af det, fortæller Maja Steffens, der lørdag sammen med en snes ligestillede troppede op på Hotel Hans Egede for lave en regulær amme-demonstration.

En demonstration, der skulle vise, at det at amme i offentlighed kan lade sig gøre uden at støde andre gæster.

- Jeg fik nemlig at vide, at offentlig amning i loungen kunne støde eventuelle gæster fra andre lande. Jeg mener jo egentlig, at andre kulturer må lære, hvordan vi lever i Grønland, når de gæster os. Og så ville jeg med demonstrationen gerne vise, at man ikke behøver at flashe hele mælkebarmen, når man ammer. Det kan gøres i ro og mag, fortæller Maja Steffens til Sermitsiaq.AG.

Maja Steffens er normalt ikke den rebelske type, men da hun for et par siden skrev om sin oplevelse på facebook og fik mange kommentarer, så tænkte hun, at hun ville lave sin egen sit-down-demonstration. Hun oprettede en begivenhed på Facebook, hvor 77 havde tilmeldt sig.

- Heldigvis kom der dog ikke så mange til demonstrationen. Men vi troppede så op på HHE, og alting foregik i ro og orden, og efter en time forlod vi stedet, fortæller Maja Steffens.

Det er ikke lykkedes Sermitsiaq.AG at få en kommentar fra HHE-ledelsen om dens ammepolitik. Men lørdag valgte tjenerne at se gennem fingrene med Maja Steffens lille happening.

Powered by Labrador CMS