Annonce
Thuledragten skal bevares
Kvinderne i Qaanaaq vil producere de traditionelle Thule-dragter.

Kvinderne i Qaanaaq vil bevare den traditionelle Thule-dragt og derfor er kvindeforeningen Qaanaami Arnat Peqatigiit gået igang med at samle penge ind til at købe skind og tøj, så de kan lave Thule-dragter til mænd og kvinder.
Annonce
– Vi vil leje dragterne ud til turister, til konfirmander og til par der skal giftes. På den måde kan vi tjene lidt penge på dragterne, siger formanden for den lokale kvindeforening, Tabitha Kristiansen.
Kvindeforeningen har 10 aktive medlemmer og en hel del passive medlemmer.
Kvinderne mødes jævnligt og drikker kaffe og te, mens de strikker og hækler. Alt det håndarbejde der bliver lavet, bruges som præmier, når der holdes banko-spil.