Slædehunde: Nu får Ilulissat blivende dyrlæge

På mandag får slædehundeejere i Ilulissat mulighed for at mødes med dyrlæge Amalie Hagemann, der flytter til Ilulissat og som får sin egen hundespand.

Dyrlæge Amalie Hagemann flytter til Ilulissat og skal arbejde med slædehulde.
Offentliggjort

Slædehundene i Nordgrønland har fået en ny dyrlæge. Hun hedder Amalie Hagemann og hun er igang med at flytte til Ilulissat hvor hun skal have base.

Men det er ikke kun hundene og hundeejerne i Ilulissat der får glæde af hendes assistance, for man kan komme i kontakt med hende igennem telemedicin der er igang på forsøgsbasis, så i praksis betyder det at slædehundeejere fra hele slædehundedistriktet frem over kan kontakte hende, hvis der opstår sygdom hos hundene.

Skal selv holde hunde

Amalie Hagemann fortæller at hun sideløbende med at fungere som dyrlæge for specifikt slædehunde, også selv vil have en hundespand med omkring 10 slædehunde.

- Jeg har erfaringer med slædehunde, for min kæreste har haft slædehunde mens han arbejdede i Tasiilaq, så vi ved godt hvad det vil sige at have slædehunde, og jeg ser frem til mange hundeslædeture med mine hunde, fortæller Amalie Hagemann overfor Sermitsiaq.AG.

Der kommer ingen dyrlægeklinik

Amalie Hagemann skal udelukkende tage sig af slædehunde i sin praksis som dyrelæge med base i Ilulissat. Det vil sige at hun ikke kommer til at tage sig af kæledyr, men hun kommer til at tage sig af slædehunde alene.

- Det bliver spændende med hvordan min kommunikation med slædehundeejere udenfor Ilulissat kommer til at forløbe, for telemedicinen er stadig under udvikling og er stadig på forsøgsbasis. Det er vigtigt at understrege at jeg ikke kommer til at tage mig af kæledyr, kæledyrejere vil stadig blive henvist til Donnas dyreklinik i Nuuk, mens jeg på fuld tid altså vil fokusere på slædehunde, fortæller Amalie Hagemann.

Mød Amalie

Veterinær- og Fødevaremyndigheden under Selvstyret vil mandag aften holde borgermøde i Ilulissat om de nye tiltag på slædehundeområdet, herunder om slædehunde og telemedicin.

På mødet vil Veterinær- og Fødevaremyndighedens nye dyrlæge Amalie Hagemann blive præsenteret. Hun skal bo i Ilulissat og som allerede nævnt selv holde slædehunde.

Desuden vil Veterinær- og Fødevaremyndigheden fortælle om erfaringerne med telemedicin fra det startede i februar, og der vil blive fortalt om orm hos slædehunde.

Powered by Labrador CMS