Postvæsenet åbner frimærkeserie om kajakkens historie og anvendelse.
19-årige Ivinnguaq-Ane A. Olsen ved årets GM i Nuuk.Foto: Oscar Scott Carl
Kurt KristensenKurtKristensenJournalist
Offentliggjort
Ivinnguaq-Ane A. Olsen fra Ilulissat er stadig teenager, men ved Grønlandsmesterskaberne i kajak stiller hun op i klassen for kvinder 20-34 år – og vinder den ene medalje efter den anden.
– Det er en sej fornemmelse at konkurrere med kajakroere, som er meget ældre end mig, siger 19-årige Ivinnguaq-Ane A. Olsen til Sermitsiaq.
Ivinnguaq-Ane A. Olsen fra Ilulissat er stadig teenager, men ved Grønlandsmesterskaberne i kajak stiller hun op i klassen for kvinder 20-34 år – og vinder den ene medalje efter den anden.
– Det er en sej fornemmelse at konkurrere med kajakroere, som er meget ældre end mig, siger 19-årige Ivinnguaq-Ane A. Olsen til Sermitsiaq.
Bag de mange GM-medaljer ligger et målrettet arbejde hele vejen rundt om den grønlandske kajak. Om vinteren gælder det træning og kajakkens vedligehold.
– Isen i Diskobugten sætter sine begrænsninger, men så træner vi i klubhuset, blandt andet i rebøvelser for at styrke balancen. Om sommeren gælder det konkurrencerne, især på rejser til Grønlandsmesterskaberne.
– Det gælder om at vinde, men det handler også om møde nye venner om en fælles interesse.
Annonce
Ivinnguaq-Ane havde to kajakker med til GM i Nuuk i begyndelsen af juli. Den ene til kajakvendinger har hun selv bygget; den anden til kapsejlads har hun købt hos en kajakbygger i Ilulissat. I Nuuk med høj sol alle dagene blev hun samlet Grønlandsmester 2026, blandt andet med guld i individuel kajakvending og stafetkonkurrencen.
Ivinnguaq-Ane A. Olsen vender i sin qajaq.Foto: Oscar Scott Carl
På trods af hendes kun 19 år, blev Ivinnguaq-Ane grønlandsmester i qajaq 2026.Foto: Oscar Scott Carl
Kajak-familie i tre generationer
Ivinnguaq-Ane er næste generation i en stærk kajak-familie: Forældrene Hans Kristian og Angerlaq A. Olsen og farfaren Peter Olsen er kendte navne i kajaksporten, og inspireret af familien begyndte hun at ro kajak som 6-årig. Ivinnguaq-Ane er ikke alene et konkurrencemenneske; hun er også bevidst om kajakkens afgørende betydning for Inuit-kulturen. – Det kan godt være surt at træne i dårligt vejr, men tanken om at fastholde en ældgamle kajakkultur giver varme, siger Ivinnguaq-Ane A. Olsen. Det er ikke alene i Grønland, at hendes evner i kajak er bemærket. Sidste år gav hun sammen Ujarneq Tobiassen opvisning i kajakvendinger i Tivoli-søen på to festlige dage med »Grønland i Tivoli«. Og Ivinnguaq-Ane A. Olsen bliver på vandet: Hun begynder til august på Skipperskolen i Paamiut.
Postvæsenet åbner serie med kajakken.Illustration: Christian Fleischer Rex
Frimærkerne fortæller kajakken historie.Illustration: Christian Fleischer Rex
Fortællingen om kajakken
Kajakkens betydning for Inuit-kulturen kan ikke overvurderes. Grønlands postvæsen åbner 12. august en frimærkeserie om kajakkens historie og anvendelse, som bliver fortalt i Christian Fleischer Rex’ billedsprog. Christian Fleischer Rex, uddannet på The Animation Workshop i Viborg, skabte den anmelderroste tegneserie om Kaassassuk, hvor tre af tegningerne endte på frimærke i 2011. Vi kender også hans levende fortolkninger af grønlandske myter og sagn fra Air Greenlands kabiner.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.