Aasiaat
Se billeder: Gammeqarfik fyldte 60 år
Dagen blev fejret med manér
Folkeskolen i Aasiaat, Gammeqarfik, blev indviet i 1956.
Og 60 år senere, den 31. oktober 2016, blev dagen markeret med en lille højtidelighed i skolegården med hejsning af Erfalasorput og morgensang.
Som en del af markeringen var der også 33 kæmpe lagkager til alle klasser, til forældre, der kom for at gratulere, og til lærerne.
Se billeder: Demokrati i børnehøjde
Som lærer på Gammeqarfik i 40 år, heraf de sidste 18 år som skoleinspektør, har Sara J. Brandt god viden om skolens historie.
Tomarkante ændringer
Hun peger på to markante ændringer i nyere tid. Dels da skolen i 1995 blev totalt renoveret, dels da skoleloven blev ændret i 2012.
Største skole i hele riget
Skolen har desuden sat noget af en rekord. I slutningen af 1960'erne var Gammeqarfik den folkeskole, som havde flest elever i hele riget. På det tidspunkt var der over 1.100 elever.
Halveret
- Da jeg kom herop i midten af 1970'erne, var der omkring 650 elever. Alle klasselokaler var fyldt op, dog var antallet af elever i en enkelt klasse aldrig over 25. Der var ved lov nemlig et loft over, hvor mange elever, der måtte være i en enkelt klasse, fortæller Sara J. Brandt.
Læs: Aasiaat-lærere klar til ny undervisningsform
Flere grønlandske lærere
- Der var i 2005 i alt 63 lærere ansat, hvoraf 36 var grønlandske, ni danske, ni timelærere, syv forskolelærere og to praktikanter. I dag er der 47 lærere, hvoraf 42 er grønlandske, tre er danske, samt to forskolelærere. Der er i dag ingen timelærere og ingen praktikanter, fortæller Sara J. Brandt.
Der er i dag 391 elever på Gammeqarfik.
Se billeder i bunden af artiklen