Annonce
Sandheden har to ansigter
Blev Grønland tvunget ind i det danske rige i 1952? AG har snuset rundt i egne arkiver, og historien har flere facetter. Dengang var der både dansk manipulation, kongerøgelse – og grønlandsk glæde.
Et team af forskere skal snart på en ekspedition ned i Rigsfællesskabets dunkle og fugtplettede kælder. Deres jagt efter viden og måske nye, kontroversielle hemmeligheder skal føre os tættere på sandheden om kolonitiden.
Annonce
Et sted, hvor forskerne kan gøre værdifulde fund, er i arkiverne hos denne avis. Her vil de for eksempel kunne danne sig et overblik over, hvad der blev refereret omkring kolonitidens afslutning i 1953.
Det skriver avisen AG.
De seneste ugers debat om den skelsættende begivenhed, hvor Grønland blev et amt – et slags anneks til Danmark – har fremmanet et billede af, at der kunne være tale om en tvangsindlemmelse. Og at befolkningen kunne have ønsket det anderledes, hvis de var blevet givet chancen. Blandt andet har Siumuts Doris J. Jensen med udgangspunkt i nye kilder fremført, at Grønland blev taget ved næsen i processen.
Hun har – i øvrigt på lige fod med andre politikere – henvist til oplysninger i bogen Imperiets Børn (2021), hvor det fremgår, at Grønlands Landsråd fik 48 timer til at beslutte sig for et ja eller nej.
I bogen påvises også, at der ikke blev informeret om, at Grønland ifølge FN´s regler om afkolonisering havde ret til fortsat økonomisk støtte fra Danmark som en selvstændig stat.
- Uden at befolkningen blev spurgt, tvang de os ind under grundloven, fremhævede Doris Jensen, da hun ansporede sine kolleger i Inatsisarstut til at vedtage et forslag om at få udredet sagen.
Da der i 1952 ikke blev holdt en folkeafstemning om spørgsmålet, kan ingen vide, hvad folket mente. Men er klippefast er det, at presset på regeringen var stort – fra FN. Holdningen var rundt omkring i verden, at kolonierne skulle gives fri – og en stærk bevægelse var i gang: Imperier stod for fald. Men Danmark lykkedes altså med at bevare tilknytningen til Grønland samtidig med, at man delvist imødekom strømningerne i det internationale samfund.
»Store forventninger«
Men hvad skal forskerne så forvente at finde de skriftlige kilder om »afkoloniseringen« i arkiverne hos denne avis?
Ja, når det kommer til stemningen hos den grønlandske elite, er der næppe tvivl om – ifølge de referater, der er læst til brug i denne artikel – at der var en overordnet positiv tilgang til grundlovsspørgsmålet. Nærmest begejstret. Siden skiftede følelsen til skuffelse hos nogle af de Danmarks-stemte, herunder landets første folketingsmedlem Augo Lynge.
Læs hele historien i denne uges udgave af AG, som du kan få adgang til her.