Peter P. Olsen: Vintersolhverv er en stor del af vor kultur
Naalakkersuisoq for kultur, Peter P. Olsen fejrer den 21. december med at lykønske og minde alle om, at vintersolhvervsdag er en stor del af den grønlandske identitet.
I dag den 21. december er vintersolhvervsdag.
Det betyder, at solen nu er snart på vej op igen, og den grønlandske befolkning dermed går imod lysere og længere dage.
- Vintersolhvervsdag er vores egen mærkedag. Jeg er meget glad for og stolt over, at Ullukinneq er blevet udråbt som en officiel mærkedag af Inatsisartut i 2018, siger Peter P. Olsen i en pressemeddelelse.
- Årets korteste dag er en stor del af den grønlandske identitet. Jeg håber I alle får en dejlig dag og tillykke til jer alle sammen, siger han.
Igennem tiden har forskellige Inatsisartut-medlem sat et paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut om hvorvidt der er planer for at gøre vintersolhvervsdagen til en helligdag. I år er det Kristian Jeremiassen fra Inuit Ataqatigiit, der har stillet det spørgsmål.
Lyset fejres
Naalakkersuisoq for kultur fortæller i en kort pressemeddelelse om fortællingen af den mørke periode for vores forfædre.
- Vore forfædre havde ment, at Aassuutit driver den synkende sol og sender den opad, og at Aassuutit (Altair og Tarazed) hvert år står parate til at solen vil begynde at synke, og når den så når til grænsen sender de den opad og viser sig i stjernehimlen når det sker, således at menneskene kan fejre lysets tilbagevenden, lyder det fra Peter P. Olsen.