Ny film: Lykken skræmmer mig ikke længere

Torsdag har dokumentarfilmen 'Pilluarneq Ersigiunnaarpara' om seksuelle ovegreb premiere i Katuaq.

Offentliggjort

Pilluarneq Ersigiunnaarpara, lykken skræmmer mig ikke længere. Det er både titlen og det centrale budskab i den dokumentarfilm, der får offentlig premiere torsdag.

Filmen følger to personer, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn, Gukki Nuka og Kornelia Benjaminsen.

- Det er vigtigt at vi taler endnu mere om problemet med seksuelle ovegreb, men det er mindst lige så vigtigt, hvordan vi taler om det, siger Nivi Pedersen, der er filmens instruktør.

Kornelia Benjaminsen er en 24-årig kvinde fra Sydgrønland, der stadig kæmper med traumerne efter overgrebene.

- Jeg har arbejdet med mig, fordi jeg er blevet seksuelt misbrugt. For jeg vil gerne have et trygt liv, siger Kornelia i filmen.

- Hun er en sej ung kvinde, der går efter det hun vil - også selvom det kan være hårdt, forklarer Nivi Pedersen.

Selvom traumerne efter overgrebet stadig fylder meget i Kornelias liv, så har hun brudt den onde og cirkel og kan se en lysere fremtid for sig. Hun har fået hjælp af en psykolog til at kæmpe mod de traumer, som overgrebsmanden har tilføjet hende.

- Kornelia vil gerne aftabuisere det at gå til psykolog. Hendes budskab er, at det ikke flovt at bede om hjælp, når man har behov for at arbejde med sig selv, siger Nivi Pedersen.

'Pilluarneq Ersigiunnaarpara' er et led i overgrebspakken Killiliisa. Den får offentlig premiere Katuaq i Nuuk i morgen, torsdag og kommer i de efterfølgende uger til Ilulissat, Aasiaat, Maniitsoq, Narsaq og Tasiilaq.

- Jeg håber, at man som offer eller overlever efter et overgreb kan spejle sig i de to hovedpersoner og få en styrke og et håb af at set filmen, siger instruktøren.

De personlige historier suppleres af interview med psykologer fra rejseholdende, der sætter dem ind i en større sammenhæng.

- Mit håb er også at filmen kan bidrage til, at vi diskuterer seksuelle ovegreb på et mere informeret grundlag, slutter Nivi Pedersen.

Powered by Labrador CMS