"Move on" udkommer i dag
Julie Edel Hardenbergs bog "Move on" om mønsterbrydere, udkommer i dag, hvor forlaget milik publishing i dagens anledning afholder kaffemik og bogsalg i Katuaqs Lille Sal.
Udover brudstykker af personlige beretninger indeholder "Move on" også smukke og følsomme fotocollager. Kunstneren og forfatteren Julie Edel Hardenberg er opført i Kraks Blå Bog. Foto: Sermitisaq Udover brudstykker af personlige beretninger indeholder "Move on" også smukke og følsomme fotocollager. Kunstneren og forfatteren Julie Edel Hardenberg er opført i Kraks Blå Bog. Foto: Sermitisaq Udover brudstykker af personlige beretninger indeholder "Move on" også smukke og følsomme fotocollager. Kunstneren og forfatteren Julie Edel Hardenberg er opført i Kraks Blå Bog. Foto: Sermitisaq
Julie Edel Hardenberg, har i sin kunst tidligere taget vigtige og kontroversielle emner op, blandt andet i fotokunstbogen Den stille mangfoldighed.
I Move on beskæftiger hun sig med mønsterbrydere, der har været i stand til at bryde med de negative mønstre, der har præget deres opvækst.
Bogen gør ikke noget for at skjule, hvorledes misbrug og omsorgssvigt påvirker mennesker og deres selvopfattelse i en grad, så de må kæmpe en lang, sej kamp for at få et godt liv på deres egne betingelser. Men udgangspunktet og ideen bag projektet er positivt og livsbekræftende.
Move on er på både grønlandsk og dansk, og den engelske titel skyldes et af bogens bidrag, som Julies bror, musikeren Juno Berthelsen, leverer i musikalsk form, indlagt i bogen som CD.
Bogens tekster er oversat af Juana Petrussen.