Min barndoms jul i Narsaq

Et bord fyldt med juleslik og klementiner. Et indbydende juletræ, der vækker forventninger. Kravlenisser og julepynt. Duften af frisk kaffe og juleskum.

Sådan husker Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Avaaraq Olsen, sin barndomsjul i den sydlige del af Grønland.

Julen i Narsaq er altid noget, jeg længes efter, fortæller Avaaraq Olsen, der er født og opvokset i byen.

AG besøger borgmesteren i hendes kontor for at høre om hendes juleminder, og man kan fra første færd mærke hendes julehumør. Hun har lige set på Facebook, at gadelysene bliver pyntet op i Nuuks gader.

Minderne tænder nostalgiske tanker og smil på læben

Jeg holdt som regel jul sammen med min mor, min stedfar og mine søskende, som er tvillinger. Samt mine bedsteforældre, der desværre ikke lever mere, fortæller Avaaraq, der har boet i Nuuk siden 2017.

Julen i Narsaq er noget anderledes end i hovedstaden, for byen er ikke så stor og folk forekommer mere tæt på hinanden, siger hun.

Husblokkene er færre, men slidte. I juletiden virkede de dog flotte med julestjerner og julelys i vinduerne. Nøj, sikken et syn! Man kunne virkelig mærke varmen fra folks hjem.

Butikkerne var som andre steder præget af julehandlen.

Alle virkede glade, og der var folk foran butikkerne med tunge poser i hånden. De ventede på taxaer, som der ikke var mange af i den lille by. Der ingen negativ atmosfære. Alt forekom meget idyllisk, fordi folk var så glade, ligesom alle hilste på hinanden, siger Avaaraq Olsen.

Brun sovs

Avaaraq har en dansk stedfar og en grønlandsk mor, som hun boede sammen med i Narsaq. Den 24. december blev der holdt dansk jul.

Vi fik andesteg og flæskesteg, brun sovs og rødkål. Min stedfar begyndte at forberede sovsen lige efter morgenmaden,. Dee var den bedste sovs, jeg nogensinde har smagt! Mums, hvor den smagte, siger hun med glimt i øjet.

Hun har ikke lært opskriften, men hun husker stedfaderen tilberedte sovsen ved at bruge kogelagen fra grøntsager samt stegevæden fra andestegens indvolde og flæsesteg.

Hver morgen den 24. december lå der altid gaver, som Avaaraq og hendes tvilling-søskende skulle åbne. Det var som regel tøj, som de skulle have på dagen.

Men der var en gave, som skilte sig ud, husker hun.

Det var en sort Minnie Mouse kjole. Jeg havde haft øje på den i lang tid. Min mor syntes godt nok ikke den var særlig juleagtig, men jeg fik den til jul alligevel, og jeg var så glad, husker borgmesteren af hovedstadskommunen, der pointerer, at hun har haft gode forældre, selv om de til tider var stride i deres opdragelse.

For eksempel var det kun om fredagen, vi måtte købe slik for vores egne penge. Derfor var slik på bordet juleaften en rigtig stor ting for os, husker hun.

På juledagen den 25. december fik familien grønlandsk mad. Lam fra Sydgrønland, ryper og hare, waldorfsalat og dessert var på deres julebord.

Det var min mor, der tilberedte maden den dag. Den vigtigste dag for min mor. Dagen handler mest om mad og sammenkomst, siger Avaaraq Olsen.

Traditioner

Julen er en højtid med mange traditioner, der er videreført gennem generationer.

Da vi som en ny familie skulle skabe vores egne traditioner, var det som om, vi lavede noget fuldstændig forkert, og mine forældre var lidt: øøhm, sådan gør vi jo ikke derhjemme, siger 38 årige Avaaraq Olsen, der bor med sin mand og parrets to børn på to og fem år.

Der er dog et par gamle traditioner fra opvækstårene, der altid følges. For eksempel skal børnene vågne den 24. december, hvor alt er klar med et smukt juletræ, julelys og julepynt og et lækkert veldækket bord. Præcis som Avaaraq oplevede i sin barndom.

Det var jo den bedste følelse at møde sådan et syn som barn. Det skal mine børn også opleve. Det er vigtigt. Præcis, som vi altid plejer at se julemandens ankomst ved Dronning Ingrids Hospital, uanset hvordan vejret er, siger hun.

Jeg husker også - at mens mine forældre lavede mad i køkkenet - så vi altid Disney’s Juleshow på fjernsynet. Et tegnefilmsshow, der er lavet af Disney tilbage i 1958, og som præsenteres af Jesper Fårekylling – med grønlandsk oversættelse.

Hvert år tjekker jeg hvad tid den skal sendes på TV’et, så mine børn kan se det, siger hun.

En jul der skiller sig ud

Avaaraq Olsen har mange fortællinger om julen i barndommens Narsaq. En jul skiller sig ud. Dengang hendes stedfars forældre rejste til Narsaq fra Danmark for at holde jul med dem.

Vi var alle sammen samlet den dag, og der blev taget et familiebillede, hvad vi ellers er dårlige til. Men den jul huskede vi det. Kameraet havde en selvudløser, og vi stod alle sammen i vores fineste tøj og var klar til at få taget et billede, siger hun og kan ikke stoppe med at grine.

Da familien har amerikanske og danske rødder, var der en, der sagde: Cheese! og Appelsiin!

- Min afdøde bedstemor var med og hun sagde lige pludselig: Småkaage! Og så brød latteren løs. På billedet havde vi derfor alle sammen åbne munde og vores øjne var helt forsvundet, fordi vi grinte så meget. Min bedstemor vidste ikke rigtig, hvad appelsin og cheese gik ud på. Derfor sagde hun småkage. Det er en jul, vi alle sammen husker, fortæller Avaaraq Olsen.

Denne artikel er bragt i AG´s juleavis 14. december og bringes på nettet som en del af Mediehusets fokus på den søde juletid. Glædelig jul og godt nytår.