Militærbase kan forvandles til museum
Kommuneqarfik Sermersooq foreslår, at resterne af den forladte amerikanske militærbase Ikkatteq bevares af hensyn til historien og turisme.
Omkring 25.000 rustne olietønder er allerede fjernet fra den forladte amerikanske militærbase Ikkatteq Bluie East 2. Det er sket i forbindelse med en oprydning, som blev iværksat i 2019 efter aftale mellem Danmark og Grønland.
Cirka 20.000 tønder og en masse andre efterladenskaber befinder sig stadig på baseområdet, og måske får noget lov at blive liggende.
- Vi vil fra kommunens side gerne beholde det som en slags frilandsmuseum - så vi har noget, turister kan besøge, fortæller Frank Rasmussen, drift- og miljøchef i Kommuneqarfik Sermersooq, til Sermitsiaq.AG.
Kommunen har været en vigtig spiller i selve oprydninger og har lige nu et kommunalplantillæg i høring, hvortil der er udarbejdet et omfattende materiale, som beskriver basens nuværende tilstand, og hvorfor det kan være en god idé at bevare noget af det tilbageværende rustne jern.
Det gælder blandet andet om de famøse rustne tønderne, der af lokale betegnes som 'de amerikanske blomster'.
Formålet med den nye kommunalplan er både at kunne bevare rester af basen, men også skabe mulighed for nye tiltag i området. Tiltag som skal 'formidle stedets historie, højne stedets attraktionsværdi samt gøre stedet mere sikkert at færdes i for besøgende'.
I indledningen skriver kommunen, at Ikkatteq, der var bemandet mellem 1942 og 1947, repræsenterer en vigtig historie om amerikansk militær tilstedeværelse i Østgrønland og Grønlands strategiske rolle i de allieredes forsvar af Europa under 2. verdenskrig.
- Den amerikanske militær tilstedeværelse i Grønland har også haft betydelige indvirkninger på det grønlandske samfund og repræsenterer således en vigtig del af den moderne grønlandske historie, såvel som de moderne geopolitiske forhold mellem Grønland, Danmark og USA, skriver kommunen.
Frank Rasmussen glæder sig over den måde, som projektet, der begyndte som en oprydning, har udviklet sig.
- Det er på sin vis et ganske smukt projekt. Tidligere var basen et problem med ueksploderede sprængstoffer og forurening. Nu er man gået ind og har undersøgt omfanget og får taget hånd om problemerne. Og så bliver det måske til et frilandsmuseum, siger Frank Rasmussen.
Og bevaringen har lokal opbakning. Lokaludvalget i Tasiilaq afholdt allerede i 2019 et borgermøde, hvor lokale ifølge kommunen gav udtryk for, at man ønskede resterne af basen delvist bevaret.
Ikke ufarligt at gå rundt
Basen strækker sig over et areal på cirka 123 hektar og rummer en landingsbane på 1,2 kilometer samt et havneområde.
Frank Rasmussen fortæller, at man indtil videre har brugt omkring seks millioner kroner på oprydning på basen, og han anslår, at der skal bruges et lignende beløb inden selve oprydningen er færdig, og at der er taget hånd om eksempelvis asbest, pcb og olieforurening.
Dertil kommer så et mindre beløb til at gøre området forsvarligt at færdes i for turister og lokale:
- Det er ikke ufarligt at rende rundt derovre. Der er grupper af huller og stålkonstruktioner, som er ved at falde sammen, som vi gerne vil sikre, fortæller Frank Rasmussen.
Hvis ikke corona spænder ben for projektet, forventer Frank Rasmussen, at hele projektet i bedste fald kan stå færdigt næste år.