Louisiana på grønlandsk kunstopkøb

Kunstmuseet Louisiana har igennem de seneste ti år været på opkøb af kunst af den dansk-grønlandske kunstner Pia Arke, og det internationalt anerkendte kunstmuseum oplyser at man til sommer vil lave en udstilling med Arkes værker.

Dette værk af Pia Arke indgår i udstillingen på . Arke-udstillingen åbner den 15. juli og løber frem til 2. januar 2022. Louisiana
Offentliggjort

Den dansk-grønlandske kunstner Pia Arke, der døde tilbage i 2007 kun 49 år gammel, begejstrer Louisianas kunsteksperter i en sådan grad, at man igennem flere år har fået opkøbt ikke færre end 15 værker af kunstneren, som publikum får mulighed for at opleve til sommer.

Louisiana skriver blandt andet om Pia Arke i en pressemeddelelse:

- Pia Arkes virke var billedkunstnerens, men hun var også optaget af de videnskabelige metoder, hvormed danske og andre opdagelsesrejsende – geologer, zoologer og geodæter, af hankøn - havde beskrevet og fastlagt det, der udefra tegner Grønland. Hun miksede med overlæg repræsentationer, nedbrød faggrænser og udsatte dem for kunstnerens blik. Hun lod fotografisk materiale, fisket op fra arkiver og private samlinger, lande på de geodætiske kort og forenede, som et dominerende træk i sin kunst, landskabet med kroppen. Hovedværket i den sammenhæng er filmværket Arktisk hysteri fra 1996 og de fem store collageværker Legende I-V fra 1999, som begge er i Louisianas samling.

Udstillingen af Pia Arkes værker skal efter Louisiana på turne til Kunsten i Aalborg og Kunstmuseum Brandts i Odense.

Museet oplyser, at Pia Arke-udstilligen bliver ledsaget af et katalog med bidrag fra 10 danske og internationale skribenter.

Powered by Labrador CMS