Kunstfond præmierer 'Tupilakosaurus'
Folkene bag udstillingen af Pia Arkes værker har fået 50.000 kr. fra Statens Kunstfond.
Pia Arkes bog 'Scoresbysundhistorier'.
Kuratorkollektivet Kuratorisk Aktion bestående af Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen har fået 50.000 koner fra Statens Kunstfonds billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg for udstillingen 'Tupilakosaurus' - en retrospektiv udstilling med værker af billedkunstneren Pia Arke.
Kollektivet får præmien for værkernes sammenstilling og iscenesættelse.
- Når Statens Kunstfond ønsker at præmiere udstillingerne, sker det fordi det er lykkes at sammenstille værker og iscenesætte dem på en måde, der i sig selv bidrager kunstnerisk til oplevelsen og forståelsen. Især på Nationalmuseet, hvor Pia Arkes værker er sat ind mellem de etnografiske udstillingsgenstande, udgør installeringen en markant, kunstnerisk pointe, der sætter Pia Arkes værker i et særligt perspektiv, skriver kunstfonden på sin hjemmeside.
Udstillinger 'Tupilakosaurus' giver det første, samlede overblik over Pia Arkes virke som billedkunstner.
- Pia Arkes kunstneriske arbejde krydser ind over etnografi, feminisme og postkolonial kritik, og det er især med fotografiet, hun står stærkt. På udstillingerne er det velgørende at se den mangfoldige og ligefremme tilgang, Pia Arke har til dette medium, og hvordan hun med få midler kan fortælle en kompleks og væsentlig historie. Det er derfor en vigtig udstillingsbegivenhed, der her manifesteres.
Tupilakosaurus visses i Katuaq i Nuuk fra 5. marts til 4. april.