Kronprinsesse Mary kommer til Nuuk: Her er hendes program
Kronprinsesse Mary ankommer ifølge planen til Nuuk tirsdag formiddag. Hun skal blandt andet besøge Børne- og Ungehuset Mælkebøtten samt overvære minikonferencen ”Sammen om sorgen”.
Hvis alt går efter planen ankommer Kronprinsesse Mary i dag til Nuuk på besøg
På Kongehusets kalender er der sat tidspunkter på for kronprinsessens officielle programpunkter under besøget.
Besøget begynder officielt kl. 13.45, hvor hun deltager sammen med en folkeskoleklasse i aktiviteter arrangeret af WWF Verdensnaturfonden.
Om eftermiddagen kl. 15.45 skal kronprinsessen desuden besøge børne- og ungehuset Mælkebøtten for at markere husets 15-års jubilæum.
Konference og innovation
Kronprinsesse Mary besøger Nuuk sammen med Mary Fonden for blandt andet at sætte fokus på nogle af Grønlands udfordringer, herunder børn og unges trivsel og rettigheder, håndtering og bearbejdelse af sorg samt biodiversitet og naturbevarelse.
Onsdagens er præget af unges trivsel og unges muligheder for at være med i innovative projekter.
Onsdagens program ser således ud:
- 09.30 Kronprinsessen deltager i konferencen ”Sammen om sorgen”
- 13.15 Kronprinsessen deltager i UNLEASH-event
- 15.30 Kronprinsessen aflægger besøg hos UNICEF Danmark i Grønland
Du kan læse mere om Kronprinsesse Marys besøg i Nuuk her på Sermitsiaq.AG i eftermiddag og i morgen.