Jensia Højgaard
Dam, musikalsk stortalent, var en af arrangørerne bag en rørende korkoncert i Forsamlingshuset
i Nuuk i forrige weekend.
Koncerten var
resultatet af et fire dages kortræf, hvor kormedlemmer, tidligere kormedlemmer
eller bare sangglade kunne deltage.
Jensia Højgaard
Dam, musikalsk stortalent, var en af arrangørerne bag en rørende korkoncert i Forsamlingshuset
i Nuuk i forrige weekend.
Annonce
Koncerten var
resultatet af et fire dages kortræf, hvor kormedlemmer, tidligere kormedlemmer
eller bare sangglade kunne deltage.
Det mundede ud i en koncert, hvor fem kor
og musikere gav numre. Der blev lagt stærkt ud med en sang, skrevet og
komponeret af Nuka Alice, fra fælleskoret, hvor alle stemmelejer på smukkeste
vis blev præsenteret.
Det var et stolt Filipino Nuuk Choir, der modtog jubel og klapsalver efter optræden. Der var brede smil og generthed og nogle lagde deres arm rundt om deres sidemand.Foto: Jette Andersen
Derefter var det
Arctic Echoes, der fik plads på scenen. De var kun tre og det lød helt igennem
fantastisk, men med deres formidable lyd og klang, ville det have blæst huset
bagover, hvis de havde haft fælleskoret bag sig.
Bagefter var det
tid til at præsentere Filipino Nuuk Choir. De nåede slet ikke at blive
præsenteret på grønlandsk, fordi klapsalverne faldt højt med det samme. Bifald fik
de i den grad også efter den første sang, der var en filippinsk godnatsang, og fik
ligeledes kæmpe klapsalver efter deres sidste sang, der var en populær
nationalsang.
Chiho Audibert på harpe.Foto: Jette Andersen
Så kom turen til
Grønlands Strygekvartet, der spillede ”Underground tango”. Det fik hjernen i
gang. Først lød det som introen til en thriller eller gyser, men lidt efter
kørte det over i en kvinde i en tætsiddende rød kjole, mens en elegant mand
danser efter hende.
Fælleskoret med
Jensia Højgaard Dam blev herefter introduceret igen. Jensia kigger på hvert
kormedlem, det ser ud til at hun sørger for, at de er klar. Hun hopper lidt og
trykker så på nogle tangenter og så går sangen i gang. Der er et helt særligt
samspil mellem koret og Jensia hele vejen igennem og som tilskuer er det imponerende
at opleve. Der er en stemning af at ville gøre det bedst muligt fra alle
parter. På et tidspunkt bevæger kormedlemmer sig ud og fylder mere af gulvet,
som i dagens anledning er scenen. Det giver en full HD-oplevelse, bare på lyd.
Fantastisk smukt.
De smukke lyde
fortsætter med koret, Ingiulik, der blandt andet synger ”Fix You”, der
fremkalder tårer i øjnene.
Der var stående bifald efter korkoncerten.Foto: Jette Andersen
Efterfølgende
kommer organist i Nuuk, Chiho Audibert med sin harpe, ind på scenen. Hun er en
lille kvinde, der ikke fylder meget i landskabet, men hele hendes væsen og
musikken, hun får frem med harpen, fylder hele Forsamlingshuset.
Fælleskoret
slutter det kun en time lange arrangement med to sange. En sang til skrevet og
komponeret af Nuka Alice, og Siiva Fleischers ”Silarsuaq takuiuk”.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.