Kommune vil indføre stofbleer i vuggestuer
Kommune Qeqertalik er i gang med en høring af brugere af vuggestuer i kommunen omkring brug af stofbleer. Planen er at udfase engangsbleer, der forurener og skaber store mængder affald.
Kommune Qeqertalik ønsker at mindske mængden af affald, som kommunens institutioner producerer hver dag.
Derfor ønsker kommunen at indføre genanvendelige stofbleer i daginstitutionerne. Det fremgår i dagsordenen for kommunalbestyrelsens møde torsdag den 31. august.
- Engangsbleer er en af de ledende affaldsmængder i vores dumpe. Derfor er Kommune Qeqertalik er i gang med en brugerhøring angående udskiftning af engangsbleer til stofbleer i daginstitutioner i Kommune Qeqertalik, lyder det i en orientering til kommunalbestyrelsen.
Stort spild
Flere danske og internationale undersøgelser viser, at et barn i gennemsnit bruger omkring 10.000 engangsbleer, der er produceret af plastic og papir, i hele bleperioden. Det svarer til omkring to tons bleaffald per barn, produceret igennem tre år. Bleaffald tager flere århundreder at blive nedbrudt på grund af mængden af plastik.
Kommune Qeqertalik undersøger nu, om forældre til vuggestuebørn kan være interesseret i at gå med til brug af stofbleer i vuggestuerne.
- Formålet er at finde ud af brugernes holdning til stofbleer Kommune Qeqertaliks daginstitutioner, for at reducere affaldsmængden.
Brugernes svar vil blive samlet ind i slutningen af august, og derefter blive administrativt og politisk behandlet, før kommunen tager det videre skridt.