Annonce
Kathrine Bødker: Jeg er en åben bog
Ligestillingsrådets genudnævnte formand er en lattermild og følsom kvinde, der sjældent står for hjemmets madlavning eller rengøring. Hun bærer følelserne uden på tøjet og især identitetsdebatten rammer hende
- Tyt, hvad er det, der larmer?
Annonce
Vi er lige trådt ind ad døren til boligen i Qinngorput i Nuuk, hvor Kathrine Bødker har boet i en lang årrække med sine børn, Manu og Kuka, samt deres far, Thomas ”Tyt” Mogensen.
Han forklarer, at støjen stammer fra den flittige robotstøvsuger, der pligtopfyldende kører rundt under det røde juledug-iklædte spisestuebord.
- Nårh, jeg vidste ikke, at den sagde sådan, griner 48-årige Kathrine eller Kattak, som hun bliver kaldt.
Situationen siger lidt om, hvordan fordelingen af de huslige pligter er i det Bødker-Mogensenske hjem. Samt det faktum, at det er Tyt, der denne dag står for aftensmaden, hvilket han har gjort siden de blev kærester.
En følsom sjæl
Dengang, i midten af 1990’erne, gjorde Tyt det meget klart, at Kattak skulle holde sig ude af hans køkken.
- Jeg tænkte, fint: ”He’s a keeper.”(Ham beholder jeg, red.) For jeg elsker at spise, og madlavning har aldrig nogen sinde sagt mig noget, ler Kattak Bødker. Hun har den der latter, der er umulig ikke at lade sig smitte af, og som hun heldigvis deler gavmildt ud af.
Men under interviewet bliver hun også jævnligt berørt. For hun er en følsom sjæl og har let til tårer, erkender hun. Og ser det både som sin styrke og som sin svaghed.
- Jeg ligner min mormor. Jeg kan føle mennesker og er som en åben bog. Det giver nogle slag indimellem, siger hun og giver som eksempel, at hun for nylig i en alvorlig sammenhæng brød ud i en upassende latter af bare vantro over det, hun hørte.
Læs hele portrættet af Kathrine Bødker i denne uges AG. Få adgang her: