Juno udgiver debutalbum

Juno Berthelsen fra Nuuk udgiver sin debut-album Perfect 10 mandag den 1. november.

Coveret på debut-CD'en. Foto: Privat
Offentliggjort

Albummet, der allerede nu kan købes på iTunes, indeholder 10 sange, derfor navnet Perfect 10.

Den 28-årige sanger og performer udgiver sit debutalbum efter to års hårdt arbejde. Og han er i øjeblikket i New York for at lave en musikvideo - og prøver at få de relevante kontakter i branchen i den amerikanske storby til at få et kommercielt gennembrud.

- Jeg er meget glad, selvom jeg har travlt. Og jeg håber, at min plade bliver godt modtaget. Så spred ordene at mit album udkommer, siger en glad Juno i en hilsen fra USA.

Albummet består af nyere sanggenrer, der får dig op af stolen for at danse til de veludførte numre.

Juno Berthelsens album udkommer på Atlantic Music, og fonde har desuden ydet støtte, der har gjort det muligt at få projektet gjort til virkelighed.

Du kan se et videoklip med Juno her.

Powered by Labrador CMS