Julens traditioner: Julemanden og hans hjælpere lander foran DIH

Juulliaraq, juleaftensdag er børnenes dag i Grønland. Det gælder også børn, der må fejre dagen og resten af julen på et sygehus. I Nuuk har Julemanden og hans hjælpere troligt besøgt børnene og selvfølgelig de barnlige sjæle på landshospitalet ved hjælp af en "jernkane" i form af Air Greenlands helikopter, netop den 24. december.

Julemanden og hans hjælpere lander hvert år foran landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital. Han kommet til børnene der er indlagt på sygehuset, men også alle børn og barnlige sjæle, der kommer ham i møde når han lander foran DIH, bliver tilgodeset med julegodter.
Offentliggjort

Børn og barnlige sjæle kan igen i år glæde sig til at skulle vinke til julemanden og julemandens hjælpere, når de traditionen tro lander ved Dronning Ingrids Hospital den 24. december, det meddeler sundhedsvæsenet sammen med Air Greenland.

Grundet ny tidszone lander julemanden dog en time senere end normalt dvs. kl. 11.00. Derudover vil alt være som det plejer. Julemanden vil dele slik og søde sager ud, inden han går ind til børnene og patienterne på hospitalet.

- Vi er glade for igen at kunne tage imod julemanden, når han lander i sin røde helikopter ved Landshospitalet,” fortæller Sundhedsvæsenets direktør Tina Amondsen og fortsætter:

- Det er en glædelig oplevelse, som vi hvert år ser frem til, og som vi ved betyder meget for rigtig mange.

Julemandsflyvning med respekt for afspærring

Der er ingen heliport med sikkerhedszoner ved Dronning Ingrids Hospital. Derfor sørger julemandens pilot for at lande indenfor sikrede afspærringer, og så er det vigtigt at huske sikkerheden før man går hen og hilser på julemanden.

Når julemanden lander, vil der som de senere år være afspærringer, som myndighederne beder alle respektere.

- Formålet med afspærringerne er at sikre en overholdelse af sikkerhedsafstand til helikopteren, når den lander, fortæller Peter Frederik Lyberth fra Air Greenlands Charterafdeling.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS