Inuit Nipaat Radio sender fra Nuuk

En radiostation i Alaska sender radioprogrammer fra ICC-mødet på inuitsprog og engelsk til en række radiostationer i USA.

Radiostationen Koahnic Broadcast Corporation dækker ICC-mødet med fire en halv times direkte transmissioner hver dag. Billede fra åbningen mandag hvor Aavaatkoret sammen med medlemmer af NIPE-koret i Nuuk synger 'Nuna asiilasooq', Grønlands anden nationalsang med tekst af Henrik Lund.. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Det er radiostationen Koahnic Broadcast Corporation, der dækker ICC-mødet med fire en halv times direkte transmissioner hver dag. Initiativet er første skridt mod en bedre nyhedsdækning inden for ICC's område.

Direktør i Koahnic, Jaclyn Sallee, siger:

- Dette er første skridt i et fremtidigt mediebillede, hvor medier i det arktiske område udveksler nyheder, information og kulturprogrammer imellem deres oprindelige befolkninger. I Koahnic er vi stolte af at formidle fra generalforsamlingen til stationer i USA.

Koahnic vil udsende programmet '2010 Inuit Nipaat Radio' tilgængelige for en række radiostationer gennem det landsdækkende 'Native Voice One´. Følgende stationer transmitterer udsendelserne fra Nuuk: KNBA - Anchorage, KBRW - Barrow, KCUK - Chevak, KTOO - Juneau, KOTZ - Kotzebue, KYUK - Bethel, KDLG - Dilllingham, KNOM - Nome and KSDP - Sand Point.

Koahnic sender fire en halv time hver dag på inuppiaq, yupik og engelsk samt en daglig 20-minutters nyhedsudsendelse fra dagens begivenheder på engelsk, grønlandsk, yupik og inuppiaq.

Powered by Labrador CMS