Ida til sine nærmeste: I skal komme videre med livet

Lige siden første afsnit af dokumentaren 'Toqqorpara Uummatinnut - jeg gemmer det i mit hjerte' blev vist på KNR er reaktionerne strømmet ind hos udsendelsens tilrettelægger Arnaq Nielsen. Folk skriver til hende og hun bliver stoppet på gaden.

- Det er meget overvældende, jeg havde slet ikke regnet med, at der ville komme så mange reaktioner, siger hun Sermitsiaq.AG.

- Men det er vel første gang, et program som dette bliver vist på grønlandsk tv. Det er noget særligt at tale så åbent om døden, lyder hendes refleksion over, hvor de mange reaktioner kommer fra.

Samtidigt kan det dog også være hårdt.

- Jeg bliver jo mindet om, hvad der er sket.

Men midt i sorgen og smerten, føles der alligevel helt rigtigt.

- Når nu min bedste veninde skulle dø, så føles det som den rigtige måde at sige farvel på. Jeg tror det har gjort det lettere for os begge, at vi har lavet denne dokumentar.

Et typisk ‘ja’ fra Ida

Inden Arnaq Nielsen tændte for kameraet første gang, havde hun tumlet med tanken igennem nogle måneder. Hun havde kort forinden mistet sin fætter, som ligeledes havde kræft. Derfor havde hun problemstillingen tæt ind på livet.

- Da Ida så fik besked på, at der ikke var mere, der kunne gøres for hende, så tænkte jeg, at hun er et menneske, som jeg kan tale åbent om døden med.

Arnaq Nielsen præsenterede idéen for Ida Heinrich under en fælles tur til Qooqqut.

- Hun sagde bare stille og roligt, at det kunne vi da godt prøve. Det var meget typisk hende, ligefrem og ukompliceret.

Optagelserne fra Qooqqut er de første optagelser, der er kommet med i dokumentaren.

Journalisten spørger om det veninden ikke spørger om

Nu befandt Arnaq Nielsen sig pludselig i en dobbelt rolle, hun var både veninde og journalist. Men det gjorde det faktisk lidt lettere at tale om nogle af de tunge emner.

- Selvom Ida var et meget åbent mennesker og vi kunne tale om næsten alting, så var der nok ting, som jeg ikke ville have turdet spørge om, hvis jeg 'kun' havde været veninde. På denne måde kunne jeg gå ind i journalistrollen og stille nogle meget direkte spørgsmål om, hvad hun tænker om døden. Det ville jeg ellers nok ikke have gjort.

Men selvom arbejdet med filmen gjorde nogle ting lidt mindre tunge, så var det alligevel barskt. Så på et tidspunkt måtte Arnaq Nielsen i en måned stoppe optagelserne.

- Jeg blev jo løbende konfronteret med den kendsgerning, at min veninde er døende, så jeg var nødt til at tage en pause.

Griner af de sørgelige ting

Ser man dokumentaren vil man se, at det langt fra er tungt og trist alt sammen. Der er også blevet plads til andet.

- Vi har grinet meget, selv over de sørgelige ting. Sådan var vores forhold nemlig.

Så efter at Ida havde bestemt, at Arnaq skulle være med til at bære kisten opdigtede de to historier om, at der ville ske noget uventet.

Også da Ida fik sin rollator blev der grinet en del - en scene der indgår i filmen.

- Jeg fandt ud af, at man godt kan tale om døden på en lettere måde. Og når nu vil alle skal herfra på et tidspunkt, så skal det måske ikke bare være sort hele tiden, når det handler om døden.

- Der var jo også nyt for mig at snakke om døde, så jeg vidste jo heller ikke, hvordan man taler om den. Men man kan godt tale om døden på en let måde, fastslår Arnaq Nielsen.

En af de ting, som hun vil formidle i filmen, er Ida Heinrichs accept af det uundgåelige, da hun fik beskeden om, at hun skulle dø.

- Når nu der var uundgåeligt, så havde hun fokus på, hvordan vi kommer videre derfra. Hvad kan vi gøre for at gøre det lettere - for hende og for hendes familie og venner.

At give slip

Således forberedte Ida Heinrich sin egen begravelse. Ligeledes sørgede hun for en afklaring om sin lejlighed, så børnene var sikret.

- Jeg tror disse forberedelser gjorde det lettere for hende at give slip på børnene, familien og vennerne.

Samtidigt opfordrede hun også sine nærmeste til selv at give slip.

- Hun sagde gentagne gange, at vi skal komme videre med livet. Det er naturligvis i orden at sørge, men vi skal ikke være ked af det hele tiden - fordi vi har jo livet.

- Så det er det, vi bør gøre nu, for det var hendes ønske.

Første afsnit af 'Toqqorpara Uummatinnut' blev vist sidste mandag. Det efterfølgende fire afsnit vil blive vist de kommende mandage. Første afsnit kan ses på KNR’s hjemmeside.