- Urimelig lov vil betyde, at jeg må lukke min forretning

- Vedtager Inatsisartut næste år den nye skattelov, bliver det svært at få nye medejere ind i virksomheden. Resultatet er, at jeg om nogle år kan blive nødt til at lukke virksomheden. Det vil desværre ramme vores medarbejdere og lokalsamfundet hårdt.

Det siger Kitdlak Knudsen, der er direktør i og eneejer af elektriker-virksomheden Carl Lynge ApS i Nuuk, i et interview med Sermitsiaq.

Han er en af mange ejere af små som større private grønlandske virksomheder, der står til at få et skattesmæk.

Ny lov ventes vedtaget i 2026

Stribevis af virksomheder risikerer over de kommende år at blive ramt af skattehammeren.

Det gør de som konsekvens af den nye skattelov, hvor Naalakkersuisut vil indføre særskat, en såkaldt exitskat, på virksomheders egenkapital.

Efter planen ventes Naalakkersuisuts lovforslag vedtaget i Inatsisartut i begyndelsen af 2026. Lovforslaget har de seneste måneder fået voldsom kritik fra erhvervslivet.

Bliver forslaget en realitet, kan danske og udenlandske investeringer i grønlandske selskaber blive beskattet med 17 til 19 procent af egenkapitalen, hvis ledelsen i selskabet bor i Danmark eller udlandet, eller flytter ud af Grønland.

Vil gerne have en medejer

Den 52-årige Kitdlak Knudsen frygter således, at særskatten risikerer at ramme hans virksomhed eller ender med at virksomheden må lukke.

- Mine to børn er kun ni og 11 år, så de kommer ikke til at arve forretningen og drive den videre.

- Jeg er blevet lidt træt efter mere end 22 år, hvor jeg alene har stået i spidsen for virksomheden. Jeg laver alt fra at købe kaffe og toiletpapir til at lave faktureringer af regninger og tilbud til kunder. Det er grunden til, at jeg gerne vil have en medejer ind til at tage en del af ansvaret og opgaverne.

Han fortsætter:

- En mellemstor dansk elektrikervirksomhed kan hjælpe med indkøb, kalkulationer, tilbud, projektstyring, oplæring af lærlinge, for eksempel ved praktikophold i Danmark og så videre.

- Jeg har for ganske nylig fået en henvendelse fra en interesseret dansk el-installatør, der gerne vil investere i min forretning. Ingen grønlandske el-installatører har vist interesse, fortæller han.

Kitdlak Knudsen oplyser også, at man skal være autoriseret el-installatør for at må drive elektriker-virksomheden, så han kan heller ikke bare sælge til hvem som helst.

Stolt

Erhvervsmanden har drevet elektrikerfirmaet Carl Lynge ApS siden 2003. Firmaet har eksisteret i mere end 50 år. Selskabet med hovedsæde i Nuuk og en afdeling i Paamiut har ni ansatte og to lærlinge.

- Jeg købte forretningen som ung færdiguddannet el-installatør for mere end 22 år siden. Jeg har bygget virksomheden op fra bunden sammen med dygtige medarbejdere.

- For mig er virksomheden ikke bare et arbejde. Det er en livsstil og min pensionsopsparing.

- Jeg er stolt af det, jeg har bygget op. Det gør ondt at vide, at det sandsynligvis ikke bliver videreført, fastslår direktøren.

Virksomheden bliver ikke ramt af den nye lov her og nu, da den jo endnu ikke er vedtaget i Inatsisartut. Men den interesserede danske el-installatør er af sine rådgivere blevet orienteret om lovforslaget, og hvad der er på vej i Grønland.

Den danske el-installatør kan ifølge Kitdlak Knudsen godt se, hvad der sker, hvis Kitdlak Knudsen på et tidspunkt fratræder som direktør, og medejeren selv ender med at indtræde som direktør i Carl Lynge ApS.

Det betyder, at ledelsen i selskabet ifølge lovforslaget er flyttet til Danmark, selvom den danske medejer jo hele tiden har boet i Danmark. Så falder skattehammeren fra det grønlandske skattevæsen.

Det samme vil være tilfældet med to direktører i elektriker-virksomheden, Kitdlak Knudsen og den danske medejer. Hvis det ender med, at Kitdlak Knudsen fratræder efter nogen tid, og den danske medejer ender som den eneste direktør i den grønlandske virksomhed, så falder skattehammeren også.

Medejeren vil derfor ikke løbe den risiko, at han ikke selv kan udpege den direktør i virksomheden, han ønsker.

- Derfor kommer der ikke nogen ny medejer udefra ind i min virksomhed, erkender Kitdlak Knudsen.

Han er ikke glad for at erkende det. Men det kan ende med, at han kører fast i at være ene mand om at drive forretningen, på et tidspunkt giver op og lukker forretningen.

Budskab

Kitdlak Knudsen siger, at han gennem Sermitsiaq ønsker at sende et klart og enkelt budskab til alle virksomhedsejere på kysten, og dermed virksomhedsejere i hele Grønland, der overvejer at sælge deres virksomhed.

- Hvis loven bliver vedtaget, betyder det, at en virksomhed kun kan købes af en person, der bor i Grønland.

- Hvis en køber bor i et andet sted, altså i Danmark eller udlandet, bliver virksomheden pålagt en ekstra skat på 17 procent af egenkapitalen, For Carl Lynge ApS er det omkring en million kroner. Det gør desværre et salg næsten umuligt.

- Hvis man derimod langsomt tømmer firmaet for penge og lukker det, skal der ikke betales særskat. Det vil gøre ondt på mig, selv om det er en økonomisk attraktiv løsning.

- Mine medarbejdere vil stå uden job, og Grønland vil have én lokal virksomhed mindre, siger Kitdlak Knudsen.

Lov skræmmer investorer væk

Han peger på, at Naalakkersuisut har fremsat et lovforslag, der indfører en særskat på virksomheder i Grønland, der sælger virksomhederne til medejere fra Danmark og udlandet.

- Loven vil kun ramme virksomheder, der er stiftet i Grønland. Det er en stærkt urimelig lov, der er på vej, over for os selvstændige erhvervsdrivende, der bor her i Grønland.

- Loven bremser også dem, der vil starte en virksomhed op og har brug for investorer udefra. Den nye lov slukker deres drømme om at blive selvstændige.

- Det dur ikke at lave en lov, der skræmmer investorer i små som store virksomheder udefra væk fra Grønland, siger Kitdlak Knudsen.

Han har selv brug for en medejer med kendskab til faget og som kan styrke elektriker-virksomheden inden for indkøb, it, kalkulationer og byggestyring. Han er bange for erhvervsudviklingen kører skævt.

- Vi får efterhånden et Grønland, hvor store entreprenørselskaber udefra, for eksempel Aarsleff og MT Højgaard, i højere grad end hidtil kommer og udfører de store opgaver for det offentlige og private, når flere og flere grønlandske virksomheder drejer nøglen om.

- Danske virksomheder betaler ikke exit skat i Grønland, siger han.

Kitdlak Knudsen har den holdning, at store udenlandske virksomheder ikke bidrager til det grønlandske samfund med lærlinge.

- Pengene bliver ikke i samfundet på samme måde, som når de lokale virksomheder får opgaverne og pengene ikke tages med ud af landet.

- De store udenlandske virksomheder kommer ikke og laver vaskemaskinen eller lyset på badeværelset for borgerne i Grønland og slet ikke uden for de større byer. Lokalsamfundet og grønlænderne bliver derfor taberne med den her lov, mener han.

Kitdlak Knudsen stiller centrale spørgsmål til lovgiverne, det vil sige medlemmerne af Naalakkersuisut og Inatsisartut:

- Er det meningen at lave en lov, der betyder, at danske og udenlandske firmaer bliver stillet bedre i Grønland end grønlændere med egne virksomheder?

- Er det meningen at en grønlandsk virksomhed hellere må lukke?

- Er det meningen at lave en lov, der gør det mindre attraktivt for grønlændere at starte deres egen virksomhed?

Direktøren kender flere selvstændige og ejere af virksomheder i Nuuk.

- De er lige så frustrerede som jeg er over det urimelige lovforslag, der rammer os hårdt, siger Kitdlak Knudsen.